Sti

Fotografer et projekt - 16/07/2012

To drenge sidder på traktorskovl og leger med bilrat © EU

Tag billeder af EU-finansierede projekter i din region og vind kameraudstyr for 1 000 euro og en rejse for to til Bruxelles.

Vis, hvad du kan med et kamera til sommer og send os dine billeder af EU-regionalstøtte i hverdagen.

Billederne skal vise projekter, der har fået støtte af Den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU) eller Samhørighedsfonden. De skal også vise projektskiltet – se efter et skilt med EU's flag og oplysninger om, hvordan projektet er finansieret.

Midlerne hjælper EU's mindre udviklede regioner med moderniseringsprocessen og med at reagere på udfordringerne fra en globaliseret verdensøkonomi. Finansieringen går bl.a. til at udvikle den lokale arbejdsstyrkes kvalifikationer, opmuntre til iværksætteri, forbedre infrastrukturen og beskytte miljøet.

Du kan tilmelde dig English én af de to kategorier: enten som medarbejder i en organisation, der modtager regionalstøtte fra EU, eller som privatperson. Hvis du ikke allerede er på Facebook, skal du tilmelde dig for at kunne deltage.

Hvis du vil være med, så find et projekt – enten i din hjemegn eller længere væk.

Til efteråret vælges der to vindere i hver kategori: en af dem vælges ved en afstemning online (afstemningen begynder den 27. august og slutter den 7. september).

En jury vælger de andre vindere. Billederne bliver bedømt ud fra æstetik, kreativitet og relevans for EU's regionalpolitik.

Hver vinder modtager 1 000 euro (næsten 7 500 kroner) til kameraudstyr og en rejse for to til Bruxelles under den europæiske uge for regioner og byer English (8.-11. oktober).

Hvad enten du er ude eller hjemme, så hold udkig efter projekter og vær klar til at trykke af. Du kan sende dit bidrag indtil udgangen af august.

Oplysninger om konkurrencen på Facebook English

Mere om EU's regionalpolitik

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links