Tilgængelighedsværktøjer
Værktøjer
Sprogvælger
EU kårer de mest originale og innovative regionale projekter – RegioStars-prisen 2012.
En organisations arbejde med at fremme beskæftigelsen inden for grøn teknologi og et samarbejde, der skal støtte ældre i landdistrikterne, er blandt de 5 vindere af dette års RegioStars-pris ![]()
.
De er blot nogle af de mange tusinde projekter, der har fået støtte fra EU's regionaludviklingsfonde. Vinderne af hver kategori er:
Eco World Styria ![]()
, intelligent vækst – netværket har øget antallet af virksomheder, der satser på ren teknologi, i Østrigs region Styria og arbejder på at sikre, at denne gruppe virksomheder bliver et globalt center for økoinnovation. Siden projektets start har ren teknologi skabt 5 000 nye job.
GRaBS
, bæredygtig vækst – 14 partnere fra 8 EU-lande hjælper de regionale myndigheder med at tilpasse eksisterende og nye byudviklingsprojekter til at modstå ekstreme vejrforhold forårsaget af klimaforandringer.
Older people for Older people
, inklusiv vækst – regionale myndigheder i Finland, Grønland, Nordirland, Skotland og Sverige har arbejdet med ældre for at finde alternative måder at give dem den nødvendige hjælp på på landet.
Sydöstra Malmö
, udvikling af dårligt stillede byområder – det svenske projekt har skabt partnerskaber mellem beboere, boligejere og virksomheder i 4 bydele i det sydøstlige Malmø med høj arbejdsløshed.
Podlaskie Voivodeship ![]()
, information af offentligheden – denne polske region har oprettet et website på polsk og engelsk med detaljerede oplysninger om EU-investeringer og støttemodtagere.
Vinderne fik overrakt præmierne i går i forbindelse med EU's årlige konference
for repræsentanter fra lokale og regionale myndigheder.
Regionerne havde indsendt omkring 107 projekter til dette års prisuddeling. Alle projekter har modtaget støtte fra EU's Fond for Regionaludvikling eller Samhørighedsfonden.