Sti

Byer og regioner udveksler ideer til vækst - Open Days 2010 - 04/10/2010

Lokale og regionale myndigheder mødes i denne uge i Bruxelles for at drøfte, hvordan man sammen kan styrke den europæiske konkurrenceevne i overensstemmelse med EU 2020-strategien.

Denne begivenhed samler omkring 6 000 folkevalgte repræssentanter fra omkring 240 regioner og byer. I år fokuserer deltagerne på, hvordan regioner og byer kan bidrage til at nå målene i Europa 2020 DeutschEnglishfrançais , EU's plan for økonomisk vækst og jobskabelse.

Et andet aktuelt emne på programmet er Europas mindre velstående regioner - og hvordan de kan nå op på niveau med andre regioner med hjælp fra EU-støtteprogrammer. Programmerne yder støtte til infrastrukturprojekter, såsom forbedring af den offentlige transport, samt til jobtræning og uddannelse, særlig i de nye EU-medlemslande.

Ugen byder også på lanceringen af RegioNetwork 2020, en onlineplatform, der skal hjælpe byer og regioner til at arbejde sammen og udveksle information.

Møderne i Bruxelles markerer et højdepunkt for Open Days 2010, der omfatter omkring 260 lokale arrangementer English - konferencer, kulturelle begivenheder, messer og udstillinger - der vil finde sted i hele EU mellem september og november.

For eksempel vil der i Grenoble i Frankrig blive afholdt et seminar den 16. oktober, for at høre offentligheden om dens holdning til den fremtidige transportplan. Seminaret skal sætte fokus på nogle af de bedste eksempler på bytransport fra forskellige steder i Europa for at sætte gang i debatten.

I Danmark afholder Ringkøbing-Skjern kommune et seminar med fokus på vedvarende energi, hvor lokale interesserede parter vil udveksle ideer med interesserede parter fra andre EU-lande om, hvordan de kan blive selvforsynende med vedvarende energi inden 2020.

Open Days i Bruxelles organiseres af Kommissionen og Regionsudvalget, som er det EU-organ, der repræsenterer de regionale og lokale myndigheder i EU.

Følg med i Open Days live English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links