Sti

Handlingsplan skal forhindre dødsfald blandt flygtninge på havet - 05/12/2013

Patruljebåd fra den italienske kystvagt i havn © EU

EU har løftet sløret for radikale planer om at skærpe patruljeringen ved dets søgrænser i et forsøg på at forhindre dødsfald blandt flygtninge, der forsøger at komme til Europa ved at krydse Middelhavet.

Hver år krydser hundredvis af flygtninge Middelhavet i et forsøg på at nå Europas kyster. I oktober sidste år druknede over 360 af disse mennesker, da deres båd kæntrede i nærheden af den lille italienske ø Lampedusa.

Det er den seneste i en række ulykker i de senere år og den, som har kostet flest liv blandt potentielle indvandrere i EU i deres forsøg på at krydse havet mellem Afrika og Europa.

Gennemgang af asylreglerne

For at mindske risikoen for en gentagelse, har Kommissionen foreslået, at flygtninge skal kunne søge om asyl i EU fra udlandet – det skal afholde dem fra at kaste sig ud i ofte farlige rejser for at nå Europa.

Med de nuværende EU-regler skal asylansøgere, som ofte flygter fra krig eller forfølgelse i deres oprindelsesland, befinde sig på europæisk jord, før de kan anmode om flygtningestatus.

Ifølge forslaget skal Frontex, EU's grænseagentur, anvende medlemslandenes fartøjer til at patruljere havene mellem Cypern og Spanien, og det vil koste omkring 14 millioner euro om året.

Udover at forhindre dødsfald på havet håber Kommissionen også, at planen vil føre til flere anholdelser af menneskesmuglere. Den øgede patruljering skal også hjælpe med at bekæmpe menneskehandel og organiseret kriminalitet.

EU's udøvende organ har også foreslået, at yde administrativ hjælp til medlemslande, som har svært ved at klare de mange asylansøgere.

Genbosættelse af flygtninge

Et andet forslag går ud på, at medlemslandene skal modtage 6 000 euro for hver flygtning, der genbosættes. Det vil tilskynde EU-landene til f.eks. at lufttransportere flygtningene direkte fra asyllejre eller konfliktområder.

Kommissionen har også efterlyst aftaler om at forvalte indvandring i fællesskab med ikke-EU-lande, særligt de nordafrikanske lande, som mange flygtninge rejser igennem på deres vej mod Europa.

EU's justits- og indenrigsministre vil drøfte det nye initiativ i denne uge, inden der træffes en endelig afgørelse ved topmødet med de europæiske ledere den 19.-20. december.

Pressemeddelelse – EU-tiltag om indvandring via Middelhavet DeutschEnglishfrançais

Politisk dokument – Taskforce vedrørende Middelhavet pdf - 155 KB [155 KB] English (en)

Faktablad – EU-tiltag om indvandring og asyl българскиEnglish

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links