Sti

De fleste europæere ved stadig ikke, at de kan ringe 112 i hele EU for at komme i kontakt med politiet, brandvæsenet eller en ambulance.

Hvilket nummer kan du ringe til i hele EU, hvis du er ude for et nødstilfælde? En dugfrisk undersøgelse viser, at kun 25 % af alle europæere kender svaret, nemlig 112 DeutschEnglishespañolfrançaisitalianopolski . Og det næsten to årtier, efter nummeret blev indført.

I Tjekkiet, Luxembourg, Polen, Slovakiet og Finland kendte over halvdelen af de adspurgte nummer 112. Men i Italien, Grækenland og Storbritannien kunne kun 10 % svare rigtigt.

Undersøgelsen, som er bestilt af EU viser også, at et flertal af europæerne er glade for et fælles alarmnummer for hele EU. Samtidig mener de dog ikke, at der er gjort nok for at skabe opmærksomhed om det.

Som reaktion på resultaterne har Kommissionen skrevet til EU-landene og opfordret dem til at slå mere på tromme for alarmnummeret. Den nævner også, at det kan redde liv og mindske antallet af alvorlige kvæstelser. Nummeret står allerede i telefonbøgerne og på udrykningsvognene i de fleste lande.

Undersøgelsen blev offentliggjort den 11. februar, som er "112-dag" i EU. Nogle lande har organiseret begivenheder for at skabe opmærksomhed om alarmnummeret. Rumænien har udpeget Monica Anghel, der er sanger og skuespiller, som sin "112-ambassadør". Blandt hendes opgaver er at tage rundt på skoler.

En ud af fire borgere i EU har ringet til et nødnummer i de seneste fem år. Omkring halvdelen brugte det nationale nummer, der findes sammen med 112. Men andelen af opkald til 112 er steget.

Der er dog stadig sprogproblemer. En ud af ti adspurgte, som havde ringet til 112 i udlandet, klagede over, at de havde svært ved at tale med operatøren. I de fleste tilfælde foregik opkaldet på sproget i det land, de var på rejse i. Alle 112-operatører skal kunne tale engelsk.

Det er gratis at ringe til 112, og man kan bruge både fastnet og mobiltelefon. Man kommer i kontakt med en operatør, som så sender besked til enten politiet, brandvæsenet eller en ambulance.

Mere om 112 i Danmark DeutschEnglishespañolfrançaisitalianopolski

Børn og 112

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links