Sti

Forhindre ny terror - 24/06/2009

Computerkunst med åben konvolut, der afgiver sporer, som illustrerer brugen af biologiske patogener til terrorformål ©Reporters

EU opfordrer til forebyggende indsats mod den stigende risiko for terrorangreb med kemiske, biologiske og nukleare våben.

Indtil nu er der ved langt de fleste terrorangreb rundt om i verden brugt sprængstoffer og skydevåben. Men de seneste oplysninger tyder på, at terrororganisationerne gerne vil have fat i nye våben, der kan gøre langt mere skade.

Kommissionen har offentliggjort planer om strammere sikkerhed for sådanne materialer og øget beredskab ved terrorangreb.

Truslen er vokset i takt med mere avanceret våbenteknologi og stigende brug af kemiske, biologiske og nukleare materialer til lovlige formål.

"Europa er gudskelov ikke blevet udsat for store terroraktioner af den art. Men de mulige konsekvenser for vores samfund er så alvorlige, at vi ikke kan tillade os at bruge det som en sovepude", udtaler EU's kommissær for retfærdighed, frihed og sikkerhed, Jacques Barrot.

Ukonventionelle våben kan dræbe eller såre et ufatteligt antal mennesker, skabe økonomisk kaos og omfattende panik.

EU's kamp for borgerrettigheder og åbne grænser gør det mere sårbart over for angreb, fordi regeringerne har færre muligheder for at kontrollere folks bevægelser.

På grundlag af anbefalinger fra en ekspertgruppe, som EU har nedsat, opregnes der i den nye treårsplan over 130 initiativer, der skal forhindre, at farlige materialer falder i de forkerte hænder. Planen fortæller også, hvad man skal gøre, hvis det alligevel skulle ske.

Planen opfordrer især til forbedringer i overvågningssystemerne i EU og nye redskaber, der kan redde liv og begrænse skaden ved mulige terroraktioner.

Planen skal ses som en hjælp til EU-landenes regeringer, der har hovedansvaret for sikkerheden. Kommissionen foreslår at bruge 100 millioner euro af de eksisterende midler til at finansiere planens gennemførelse fra 2010 til 2013.

Mere om terrorbekæmpelse i EU English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links