Tilgængelighedsværktøjer
Værktøjer
Sprogvælger

EU fejrer FN's menneskerettighedserklæring med en hyldest til systemkritikere.
Den tunesiske journalist Souhayr Belhassen
har været en ivrig fortaler for menneskerettighederne i mere end tre årtier. Gennem årene er hun gentagne gange blevet overfaldet af civilklædte politibetjente. Hendes telefon er blevet aflyttet, hendes post opsnappet og hendes tidsskrift lukket. På et tidspunkt blev hun endda landsforvist.
Hendes historie er skræmmende, men langt fra usædvanlig. Over hele verden løber systemkritikere ofte en stor risiko, når de afslører krænkelser af menneskerettigheder. I mange tilfælde er det med livet som indsats.
I år er det 60 år siden, at verdenserklæringen om menneskerettigheder
blev vedtaget. Det fejrer EU med en hyldest til menneskerettighedsforkæmpere over hele verden. Souhayr Belhassen, der nu er formand for Det Internationale Menneskerettighedsforbund, er en af 27 prominente aktivister, der er indbudt til en konference
den 7.-8. oktober i Europa-Parlamentet. De fleste af os har hørt om verdenserklæringen, men mange er sikkert ikke klar over, at 2008 også er 10-året for en anden milepæl i menneskerettighedsarbejdet, nemlig FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere
fra 1998. I erklæringen slår FN til lyd for, at forkæmperne gør et stort og legitimt stykke arbejde, og at de må beskyttes bedre. EU fulgte trop i 2004 og kom med nogle retningslinjer
, som opfordrer EU-landene til at gøre mere for at hjælpe udsatte forkæmpere.
Verden var endnu ikke kommet sig oven på anden verdenskrigs rædsler, da verdenserklæringen om menneskerettigheder blev undertegnet den 10. december 1948. Det var første gang i historien, at landene satte sig sammen og blev enige om de grundlæggende principper – retfærdighed, lighed og samme rettigheder for alle.
Erklæringen blev set som en triumf, fordi den formåede at forene vidt forskellige politiske regimer, religioner og kulturelle traditioner, der ofte var i konflikt med hinanden. Nu seks årtier senere er den selve fundamentet for den internationale menneskerettighedsret og forbilledet for en række traktater og erklæringer, bal.a. den europæiske menneskerettighedskonvention (1950) og EU's charter om grundlæggende rettigheder (2000). Og på trods af tilbagevendende angreb på menneskerettighedernes universalitet har alle lande godkendt erklæringen, og nogle af dem har indarbejdet den i deres forfatning og love.
Se konferencen i Bruxelles live den 7. oktober fra kl. 9 til 18.30