Sti

Grænsekontrol i en globaliseret verden - 13/02/2008

Fiskekutter med potentielle indvandrere eskorteres ind i havn.

Ny pakke skal lette indvandringspresset og løse problemet med menneskesmugling. Samtidig skal det være let at rejse, hvis du har papirerne i orden.

Med forrige års udvidelse af Schengenområdet DeutschEnglishfrançais og den gradvise ophævelse af kontrollen ved de indre grænser er det nu vigtigere end nogensinde, at der foretages en ensartet kontrol ved alle de ydre grænser i EU. Med dette mål for øje fremlagde Kommissionen i denne uge en række tiltag, som samtidig skal undgå at komplicere situationen for lovlige rejsende.

Først og fremmest skal et nyt europæisk grænseovervågningssystem sørge for, at færre indvandrere krydser EU's ydre grænser uden at blive opdaget. Systemet skal også være med til at højne den indre sikkerhed i EU ved at forhindre grænseoverskridende kriminalitet som terrorisme, menneskehandel DeutschEnglishfrançais, narkosmugling og ulovlig våbenhandel.

Andre tiltag i pakken er udtryk for EU's faste vilje til at mindske antallet af tragiske dødsfald blandt ulovlige indvandrere ved at redde flere liv til søs. Der er udsigt til flere fælles aktioner mellem EU-landene, nu hvor EU's agentur for grænsekontrol, Frontex English, styrker sin indsats. Det gælder bl.a. patruljering til søs og uddannelse af grænsevagter i EU-landene. Det er også foreslået at etablere et permanent europæisk system af grænsevagter.

Ny teknologi kommer også til at spille en vigtig rolle, f.eks. i form af et system til registrering af ikke-EU-borgeres ind- og udrejse, et elektronisk system for rejsetilladelser og andre redskaber til grænsekontrol. "Vi vil anvende den mest avancerede teknologi til at opnå den højest mulige sikkerhed", forklarede Franco Frattini, EU's kommissær for retlige spørgsmål og sikkerhed.

Mere om EU's indsats inden for ulovlig indvandring DeutschEnglishfrançais

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links