Tilgængelighedsværktøjer
Værktøjer
Sprogvælger

På G8-topmødet i Camp David den 18. og 19. maj sluttede lederne op om tosporet plan for stabilitet og vækst, der skal hjælpe verdensøkonomien på ret køl og skabe job.
Under en åbenhjertig diskussion i Camp David blev alle G8-lederne enige om at give den økonomiske genopretning en hånd og styrke tilliden ved at skabe orden i de offentlige finanser og samtidig støtte væksten.
De udtalte også, at et stærkt og sammenhængende euroområde er vigtigt for den globale stabilitet og genopretning. De anerkendte EU's indsats for at genoprette væksten og udtrykte, at de gik stærkt ind for, at Grækenland skal blive i euroen og samtidig overholde sine forpligtelser.
Kommissionens formand, José Manuel Barroso, og Det Europæiske Råds formand, Herman Van Rompuy, repræsenterede EU på mødet.
“I spørgsmålet om Grækenland er det væsentligt, at vi sammen med partnerne i G8 igen fik slået fast, at vi vil have, at Grækenland bliver i euroområdet, og at der står respekt om de indgåede forpligtelser”, sagde de i en fælles udtalelse ![]()
.
G8-lederne enedes også om en fælles indsats ved afbrydelse af olieforsyningerne, så vi undgår chokvirkninger for den globale økonomi.
På afgørende områder kom der vigtige resultater ud af mødet, der varede to dage, bl.a.:
G8-lederne opfordrede Syriens regering og oppositionsstyrker til at overholde en fredsplan fra FN og Den Arabiske Liga, så landet kan blive et demokrati.
G8 er en uformel gruppe af udviklede økonomier, der mødes én gang om året for at drøfte spørgsmål af fælles eller global interesse. EU deltager sammen med følgende EU-lande: Frankrig, Italien, Tyskland og Storbritannien.
Alle G8-lande er også medlemmer af G20. I næste måned holder G20 topmøde i den mexicanske by Los Cabos.