Sti

EU og Rusland: tættere forbindelser - 25/02/2011

Ruslands premierminister Vladimir Putin hilser på Kommissionens formand José Manuel Barroso © EU

Energi, handel og nye rammere for videre samarbejde i fokus på møde mellem Kommissionen og Ruslands regering.

Et stabilt politisk og økonomisk forhold til Rusland står centralt i EU's politik over for naboen i øst og er afgørende for stabiliteten i regionen.

Mødet mellem Kommissionen og den russiske regering blev holdt den 24. februar og var det største hidtil i det voksende forhold.

Olie og gas

Rusland er EU's tredjestørste handelspartner, og EU er Ruslands største eksportmarked. En tredjedel af EU's råolie og ca. en fjerdedel af gassen kommer fra Rusland.

Disse forsyninger er afgørende for at dække EU's behov, men har tidligere været ustabile. EU satser derfor på at sikre sine energiforsyninger gennem sin energistrategi English . Samtidig arbejder EU på at sikre, at eventuelle afbrydelser ikke igen kommer til at påvirke forbrugerne, som det skete i 2009.

Mødet førte til, at der blev underskrevet fire energiaftaler, herunder en opdatering af en tidligere aftale. Dermed skal Rusland give EU besked, hvis der er fare for, at forsyningerne bliver afbrudt.

Mere end handel

EU's forbindelser med Rusland går videre end handel og energi. Siden 1991 har EU givet Rusland omkring 2,8 milliarder euro (ca. 21 milliarder kroner) i økonomisk bistand. I takt med at Ruslands økonomi har udviklet sig, er EU gået fra bistand til medfinansiering af projekter, der er skræddersyet til fire samarbejdsområder:

  • økonomi og handel - øgede investeringer og handel gennem mere kompatible økonomiske og reguleringsmæssige systemer
  • frihed, sikkerhed og retfærdighed - omfatter retlige og indre anliggender, retsstat og menneskerettigheder i Rusland
  • ydre sikkerhed - omfatter krisestyring og ikkespredning af atomvåben og andre våben samt bilateralt og globalt samarbejde
  • forskning og uddannelse - omfatter innovation og kulturelt samarbejde

I øjeblikket er samarbejdet mellem EU og Rusland baseret på en aftale fra 1997. Der er forhandlinger om en ny traktat, der skal udvide samarbejdet til også at omfatte handel, investeringer og energi.

Andre forhandlingsområder var visumfri rejser mellem EU og Rusland og EU's støtte til Ruslands ansøgning om medlemskab af Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Mere om forbindelserne mellem EU og Rusland English
Forbindelserne mellem EU og Rusland på energiområdet English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links