Sti

En hånd til udviklingslandene - 07/04/2009

Afrikansk mand svøbt i et EU-flag © EF

Lavindkomstlande er hårdt ramt af finanskrisen.

Sidste år brugte EU 8 % mere på udviklingsbistand på trods af den økonomiske krise.

Alt i alt gav EU-landene bistand for 49 milliarder euro til verdens fattigste lande – ca. 0,4 % af deres samlede bruttonationalindkomst. Pengene går til forskellige projekter – lige fra skoler og hospitaler til nye veje.

Kommissionen roste landene for deres øgede indsats og opfordrede dem til ikke at slække på bistanden pga. finanskrisen.

Kommissionsformand José Manuel Barroso slog fast, at "recessionen hverken må, kan eller vil blive brugt som en undskyldning for at svigte vores løfter om fortsat at øge vores bistand".

Udviklingslandene er allerede svækkede af, at priserne på mad og brændstoffer er skudt i vejret gennem de sidste par år. Nu rammes de også af faldende råvarepriser, aftagende udenlandske investeringer og udsigten til et betydeligt dyk i overførslerne fra arbejdskraft i udlandet.

Derfor er det utrolig vigtigt, at donorlandene lever op til deres løfter, selv om deres egne økonomier er under pres.

I 2005 blev EU-landene enige om at øge udviklingsbistanden til 0,56 % af deres bruttonationalindkomst inden 2010. Det svarer i alt til ca. 69 milliarder euro. Men nogle lande risikerer ikke at nå målet som følge af faldende skatteindtægter og voksende budgetunderskud.

På deres seneste topmøde English bekræftede lederne fra verdens 20 største økonomier (G20-landene), at de ville øge deres bistand i tråd med de udviklingsmål Englishespañolfrançais, som FN vedtog i 2001.

EU vil fremskynde udbetalingen af de 4 milliarder euro, der er øremærket til bistand i år. Beløbet omfatter mindst 500 millioner euro til at støtte velfærden i lande, der er ramt af faldende indtægter, og 1 milliard euro til lande, der lider under de høje madpriser.

Kommissionen anbefaler, at man skræddersyr bistanden til at tiltrække private investeringer og på den måde sikrer, at midlerne udnyttes bedst muligt. Bistanden bør desuden udbetales hurtigere og til formål, der er bedre tilpasset krisen.

Udviklingsbistanden vil også blive mere effektiv, hvis EU-landene og Kommissionen arbejder tættere sammen. I dag forvalter Kommissionen ca. 20 % af EU's bistand. Resten står EU-landene selv for.

Mere om EU's udviklingsbistand Englishfrançais

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links