Sti

Bulgarien og Rumænien skal luge ud i korruptionen - 24/07/2008

Banner på Kommissionens Berlaymontbygning, der byder Bulgarien og Rumænien velkommen i EU

I EU's seneste statusrapporter får de to lande besked på at sætte skub i reformen af retsvæsenet og bekæmpelsen af korruption

Da Bulgarien og Rumænien kom med i EU i 2007, havde de begge skrøbelige retsvæsener og problemer med korruption. Bulgarien kæmpede også med at få den organiserede kriminalitet under kontrol. De fik besked på at rette op på situationen, og nu er deres fremskridt blevet vurderet i to nye rapporter.

Generelt er konklusionen, at begge lande har gjort en reel indsats, især med hensyn til reformen af retsvæsenet, og at der er gjort fremskridt. Men der er stadig mere at tage fat på.

I Rumænien er fundamentet for et moderne retsvæsen nu på plads, men det er stadig skrøbeligt, og sagerne om korruption i toppen er ofte genstand for politisering. Rapporten opfordrer derfor regeringen til at intensivere reformerne.

Bulgarien advares om, at indsatsen for at bekæmpe korruption og organiseret kriminalitet ikke har givet tilstrækkelige resultater. De kriminelle går ofte fri, og deres økonomiske aktiver bliver sjældent indefrosset. Der er desuden stort set intet tilsyn med finansieringen af de politiske partier. På grund af uregelmæssigheder i den finansielle forvaltning har Kommissionen suspenderet visse EU-midler i det sidste halve år.

Bulgarien får at vide, at landet skal "omsætte ord til handling og sætte gang i de gennemgribende reformer som lovet".

Vurderingerne bygger på oplysninger fra de to landes regeringer, Kommissionen, andre EU-landes repræsentationer i Bulgarien og Rumænien og civilsamfundets organisationer.

For begge lande er kursen klar – Rumænien skal sørge for at bekæmpe korruptionen i de lokale forvaltninger, og Bulgarien skal ændre forfatningen, så der ikke længere hersker tvivl om retsvæsenets uafhængighed og ansvarlighed.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links