Sti

Løfterne til udviklingslandene skal holdes - 09/04/2008

En fattig colombiansk familie – to tynde forældre og fire børn på en mark med skure i baggrunden

EU opfordrer medlemmerne til at øge deres udviklingsbistand og gøre den mere effektiv.

Solidaritet med udviklingslandene er en af EU's grundlæggende værdier. Sidste år brugte EU derfor 8,6 mia. euro på udviklingsbistand. Selv om vi har lagt os foran andre lande med løfter om at optrappe bistanden, blev der faktisk udbetalt 1,7 mia. euro mindre i bistand i 2007 end året før, viser en opgørelse fra OECD English .

Udviklingslandene skal være med til at takle globale udfordringer som klimaændringer, pandemier, migration og trusler mod fred og sikkerhed, men de kan ikke bidrage uden at få hjælp. EU opfordrer derfor medlemslandene til:

  • i fællesskab at give 0,56 % af deres bruttonationalindkomst i 2010 og hæve tallet til 0,7 % i 2015, hvilket kræver, at EU-landene stiller betydelige beløb i "nye midler" til rådighed
  • fortsat at forbedre bistandens effektivitet og gennemslagskraft i marken
  • at udarbejde en EU-politik, der styrker udvikling med særlig vægt på biobrændsel, forskning og problemet med hjerneflugt – hvor kvalificeret arbejdskraft forlader udviklingslande for at arbejde i udlandet
  • at give støtte til handel – dvs. at de 2 mia. euro, EU-landene bruger på handel frem til 2010, skal rettes mod udviklingsfremmende projekter.

Som led i FN's millenniummål DeutschEnglishespañolfrançais lovede EU-landene at afsætte 0,7 % af deres bruttonationalindkomst English (BNI) til udviklingsbistand inden 2015. I 2007 nåede de imidlertid kun op på 0,38 %, selv om det foreløbige mål på 0,39 % i 2006 blev nået.

Drøftelser på grundlag af planerne vil give EU-landene mulighed for at nå frem til en fælles holdning inden de to store konferencer senere på året, forummet på højt plan om støtteeffektivitet English i Accra i september og Doha-konferencen om udviklingsfinansiering English i december.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links