Sti

Naboskabspolitikken er en succes - 03/04/2008

To nordafrikanske mænd stabler vandmeloner

Lettere samhandel, fælles forskning, større rejsefrihed og en mere sikker energiforsyning – det er nogle af de konkrete fordele af EU's naboskabspolitik.

EU har netop gjort status over naboskabspolitikken . Resultatet er opmuntrende – der er gjort fremskridt på en lang række områder. Det næste bliver at styrke samarbejdet med Israel, Moldova, Ukraine og Marokko.

De gode resultater kan i høj grad tilskrives den faglige bistand fra EU‑eksperter og det stærke engagement i partnerlandene, fremgår det af statusrapporterne . "Vi arbejder tæt sammen med vores partnere for atbringe dem tættere på EU", siger EU's kommissær for eksterne forbindelser, Benita Ferrero-Waldner. "Hvert land udformer selv sit partnerskab med os."

Her er et par eksempler på det gode samarbejde siden 2006:

  • Handel – EU er ved at skabe et frihandelsområde med Ukraine.
  • Mobilitet – det første fælles EU-center for visumansøgninger er åbnet i Moldova.
  • Bekæmpelse af kriminalitet – der er indført kurser i Middelhavsområdet for dommere, advokater og politifolk, og 1 000 personer har allerede deltaget.
  • Energi – flere olie‑ og gasledninger er ved at blive anlagt mellem EU og nabolandene for at gøre energiforsyningen mere sikker.
  • Miljø – der er givet grønt lys til 44 projekter, der skal gøre Middelhavet renere.

Naboskabspolitikken så dagens lys i 2004. Den skal styrke forbindelserne mellem EU og de omkringliggende lande. Ligesom EU's sikkerhedsstrategi English er hensigten med politikken at skabe større velstand, stabilitet og sikkerhed for alle parter. I 2007 øremærkede EU yderligere 1,65 milliarder euro til naboskabslandene. Det svarer til 3 euro pr. næse i EU.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links