Sti

Arbejdsprogram for 2014: Vækst og job øverst på dagsordenen - 29/10/2013

EU-flag foran Kommissionens hovedkvarter, Berlaymont-bygningen © EU

Kommissionens planer for 2014 handler om at få gang i væksten i EU, få folk tilbage i arbejde og gennemføre aktuelle lovforslag.

Der vil blive fremlagt omkring 29 initiativer til næste år. De fleste handler om ændringer af eksisterende EU-regler. Andre har fokus på modernisering af f.eks. statsstøttereglerne, erhvervspolitikken og færdiggørelsen af det indre marked.

Højeste prioritet er fortsat vækst og arbejdspladser med fokus på bekæmpelse af ungdomsledigheden og bedre adgang til finansiering. Blandt de vigtigste prioriteter for næste år er:

  • at stable bankunionen på benene og arbejde videre på en ægte økonomisk og monetær union
  • initiativer til at øge investeringerne, styrke beskæftigelsen og den sociale inklusion og bekæmpe ungdomsledigheden gennem ungdomsgarantiordningen
  • øget konkurrenceevne ved hjælp af et fuldt integreret indre marked Deutsch (de) English (en) français (fr) for telekommunikation, energi og transport og støtte til omfattende implementering af digitale tjenesteydelser, så de offentlige forvaltninger kan blive moderniseret
  • "Connecting Europe" – initiativer for bl.a. jernbaner, lufthavne, flyveledelse og havne vil åbne nye muligheder og styrke konkurrenceevnen
  • beskyttelse af EU's borgere – øget nationalt samarbejde og anvendelse af EU's regler vil være afgørende for kampen mod kriminalitet, korruption, terrortruslen og for at sikre respekten for grundlæggende rettigheder
  • fokus på globale udfordringer gennem samarbejde med naboer og strategiske partnere og en endnu større rolle for EU som verdens førende yder af udviklingsstøtte.

Der vil blive fremlagt nye lovregler om EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, reform af EU's kontor for bekæmpelse af svig, krisestyring for andre finansinstitutioner end banker og EU's affaldspolitik.

I begyndelsen af 2014 bliver prioriteten at færdiggøre en række eksisterende forslag før valget til EU-Parlamentet. Kommissionen vil også samarbejde med EU-landene om at føre en række planer, der allerede er aftalt på EU-plan, ud i livet.

Kommissionens arbejdsprogram 2014 pdf - 85 KB [85 KB] български (bg) čeština (cs) Deutsch (de) eesti keel (et) ελληνικά (el) English (en) español (es) français (fr) hrvatski (hr) italiano (it) latviešu valoda (lv) lietuvių kalba (lt) magyar (hu) Malti (mt) Nederlands (nl) polski (pl) português (pt) română (ro) slovenčina (sk) slovenščina (sl) suomi (fi) svenska (sv)

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links