Sti

Tal Europas sag - 11/09/2013

Kommissionsformand José Manuel Barroso

Barroso sendte i sin tale om Unionens tilstand 2013 en stærk opfordring til "alle dem, som interesserer sig for Europa, uanset deres politiske eller ideologiske holdning, uanset hvor de kommer fra, til at tale Europas sag".

Præcis fem år efter Lehman Brothers' fald så Kommissionsformanden i sin tale tilbage på, hvad vi har opnået siden da. "Hvis vi ser tilbage og tænker på, hvad vi har gjort sammen for at samle Europa under krisen, ville vi aldrig have troet, at alt dette var muligt for fem år siden", udtalte han og konkluderede: "Det afgørende er nu, hvad vi gør med disse fremskridt. Skal vi snakke højt om dem eller være tavse om dem? Skal vi være fortrøstningsfulde og gå videre med det, vi er startet på, eller skal vi forklejne resultaterne af vores anstrengelser?"

Barroso fremhævede en række nye tal og udviklinger, som giver Europa god grund til at være fortrøstningsfuldt. "For Europa er genopretningen inden for synsvidde", udtalte han. "Selvfølgelig må vi passe på. Men det beviser, at vi er på rette spor. Det bør få os til at blive ved med vores bestræbelser. Det skylder vi dem, for hvem genopretningen endnu ikke er inden for rækkevidde, og som endnu ikke nyder godt af den positive udvikling. Det skylder vi vores 26 millioner arbejdsløse."

Barroso opfordrede til mere europæisk integration i en tid med global udvikling: "I denne verden med geoøkonomiske og geopolitiske tektoniske ændringer tror jeg, at det kun er sammen, som Den Europæiske Union, at vi kan give vores borgere det, de ønsker: at vores værdier, vores interesser, vores velstand bliver beskyttet og forbedret i denne globaliseringens tidsalder."

Barroso argumenterede, at spørgsmålet i den debat, der finder sted over alt i Europa, i sidste ende er: "Vil vi forbedre Europa, eller vil vi give op?"

"Mit svar er klart", fortsatte han: "Lad os engagere os! Hvis du ikke kan lide Europa, som det er: så gør noget ved det! Som ethvert menneskeligt virke er EU ikke perfekt. Der vil altid opstå spørgsmål om fordelingen af arbejdet mellem det nationale og det europæiske niveau. Vi behøver ikke løse alt på EU-niveau. EU skal fokusere på de områder, hvor det kan tilføre mest værdi. Det behøver ikke blande sig, når det ikke er tilfældet. EU skal fylde, hvad angår de store ting, og være mindre med hensyn til de mindre ting."

Han gjorde det på samme tid meget klart, at arbejdet på at uddybe Den Økonomiske og Monetære Union er vigtigere end nogensinde: "Der er områder af stor betydning, hvor Europa bliver nødt til at have større integration og harmonisering. Hvor kun et stærkt Europa kan levere resultater. En politisk union må være vores politiske horisont. Det er ikke blot en passioneret europæers ønske. Det er den nødvendige vej fremad for at konsolidere fremskridtet og sikre fremtiden."

Kommissionsformand José Manuel Barrosos tale om Unionens tilstand 2013

Se talen om Unionens tilstand Englishfrançais

Kommissionsformand José Manuel Barrosos brev til Europa-Parlamentets formand Martin Schultz

Videoklip English (en)

Se interviewet med Kommissionsformanden med borgerne live på Euronews English (en) og Google+ Hangout i morgen den 12. september kl. 20.30 dansk tid:

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links