Tilgængelighedsværktøjer
Værktøjer
Sprogvælger

Økonomisk stabilitet, vækst og job er i fokus i de næste 6 måneder, hvor Irland overtager EU-formandskabet fra Cypern.
Det er syvende gang, at Irland overtager EU-roret, og det falder tilfældigvis sammen med 40-året for Irlands optagelse i EU.
I seks måneder kan Irland som formandsland prioritere de emner, man anser for særlig vigtige – i dette tilfælde økonomisk stabilitet, job og vækst.
Job og vækst
Irland vil gå videre med vækst- og beskæftigelsespagten – en pakke, der bl.a. tager fat om finanspolitisk konsolidering, långivning, arbejdsløshed, international handel og andre områder med vækst- og jobpotentiale.
Blandt de andre prioriteter er nye regler vedrørende
Irland vil stimulere innovation og forskning. Derfor vil man sikre, at forhandlingerne om EU's næste finansieringsrunde, kendt som Horisont 2020-programmet
, følges ordentligt til dørs. Irland vil især stille skarpt på nanoteknologi, fotonik, avanceret produktionsteknologi, cloud computing og højhastighedscomputere.
Økonomien
Irland vil genskabe tilliden til EU's økonomi. Derfor vil man sikre, at EU's nye ordning for økonomisk og budgetmæssig koordinering også lægger vægt på vigtige spørgsmål som lønninger, lønindeksering, arbejdsmarkedsreformer, pensioner, uddannelse og fattigdom.
EU's budget
EU's ledere nåede ikke frem til en aftale om EU-budgettet for 2014-2020 og mødes derfor igen under det irske formandskab. Når de er blevet enige om de overordnede tal, vil Irland koncentrere sig om at fordele budgettet mellem de forskellige politikområder.
Irland vil i den henseende prioritere en reform af den fælles landbrugspolitik ![]()
![]()
og fiskeripolitikken, finansiering af forskning og innovation, støtte til de fattigere regioner i EU og Connecting Europe-faciliteten
, der skal skabe vækst og job ved at forbedre den europæiske infrastruktur.
Ud over initiativer, der skal fremme vækst og beskæftigelse, vil Irland sætte fokus på miljø, transport, nye medlemslande af EU, retsvæsen og udviklingsstøtte.
Den 1. juli overdrager Irland formandskabet til Litauen, som har det frem til slutningen af 2013.