Sti

Et stramt vækstbudget - 20/04/2011

Kvinde med det blå EU-flag i den ene hånd, mens den anden hviler på en stak foldere © EU

Budgetforslaget for 2012 er på 132,7 mia. euro (ca. 987 mia. kroner) i betalinger. Det er en stigning på 4,9 % i forhold til 2011.

Budgetkommissær Janusz Lewandowski beskriver forslaget, som Kommissionen vedtog den 20. april, som "en fin balancegang mellem stramhed og vækstfremmende initiativer for 500 millioner europæere".

Mens de faktiske betalinger i 2010 beløber sig til 132,7 mia. euro (ca. 987 mia. kroner), er årets budgetforpligtelser (penge, som skal udbetales i henhold til EU's finansieringsprogram for 2007-2013 DeutschEnglishfrançais ) på 147,4 mia. euro (ca. 1 096 mia. kroner), hvilket er 3,7 % mere end i 2011).

Budgettet er i tråd med de spareforanstaltninger, mange EU-lande har indført. Det afspejler også Kommissionen juridiske forpligtelser over for modtagere af EU-midler i hele Europa og er en investering i vækst og beskæftigelse.

Som noget nyt foreslår Kommissionen at beskære EU-institutionernes administrative omkostninger. Kommissionen viser selv vejen ved for første gang at indføre nulvækst i sine administrative omkostninger og opretholde sin nulvækstpolitik for ansættelse af medarbejdere for tredje år i træk.

Kommissionen er dog nødt til at opfylde sine juridiske forpligtelser. EU-finansierede programmer, der blev startet i 2007, kører nu for fuld kraft. Det betyder, at vi i 2012 vil have flere regninger at betale, fordi vi skal betale penge tilbage til regionale myndigheder og små virksomheder, som har investeret i programmerne.

Budgetforslaget for 2012 koncentrerer udgiftsstigninger på områder, der især kan forventes at styrke væksten, især forskning og samhørighed, som er nødvendige for at støtte EU-landenes indsats.

Kun 6 % af budgettet går til EU-institutionernes drift. De øvrige 94 % går til Europas regioner og byer, virksomheder, forskere og borgere. Halvdelen er afsat til vækst og beskæftigelse.

Mere om budgettet DeutschEnglishfrançais

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links