Sti

EU's ombudsmand – til tjeneste - 16/03/2009

Nikiforos Diamandouros, EU's ombudsmand © EF

Nyt websted sikrer, at din klage kommer hurtigere frem til det rette sted.

Hvis du mener, at EU's institutioner har begået en fejl eller ikke har fulgt deres egne regler, kan du bede EU's ombudsmand undersøge sagen på dine vegne.

Ombudsmanden kan undersøge klager, der handler om urimelig behandling, forskelsbehandling, magtmisbrug, manglende indsigt, unødige forsinkelser eller forkert procedure.

Normalt kan ombudsmanden finde en løsning, som begge parter kan acceptere. Men hvis den EU-institution, klagen vedrører, ikke er enig, kan han sende sagen videre til Europa-Parlamentet, som om nødvendigt kan gribe ind.

Af de 3 000 klager, der modtages hvert år, falder kun hver fjerde ind under ombudsmandens område. De andre skal behandles af nationale eller regionale organer. Et nyt interaktivt websted hjælper klagerne med at finde den rette myndighed. På den måde sparer man tid og penge, og man slipper for at få klagen afvist.

Ombudsmanden har hjulpet til med at få løst mange spegede sager. For nylig greb han for eksempel ind i en sag om afslag på en ansøgning om at blive praktikant i Kommissionen. En portugiser havde klaget over, at afslaget var uretfærdigt, fordi hun havde mindre end seks ugers erhvervserfaring, hvilket er fastsat i reglerne. Efter en forespørgsel fra ombudsmanden præciserede Kommissionen, at erhvervserfaring på under én måned ikke skal angives. Og således blev ansøgningen imødekommet.

Ombudsmanden udpeges af Europa-Parlamentet for fem år ad gangen. I øjeblikket sidder Nikiforos Diamandouros på jobbet. Han er en del af det europæiske netværk af ombudsmænd, der dækker 31 lande i Europa.

Mere om EU's ombudsmand

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links