Sti

Karrieremuligheder i EU - 05/03/2009

Map of Europe super-imposed over a crowd of people ©EC

Hurtigere og bedre udvælgelse af EU-ansatte.

Kunne du tænke dig at arbejde for EU? Inden du udfylder din ansøgning, kan du teste din viden med et af de prøveeksempler, som Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) har lagt ud på nettet.

Du finder prøverne på EPSO's nye websted DeutschEnglishfrançais sammen med en ansøgningsformular, der nu er blevet meget enklere at udfylde. Du kan også få onlinehjælp. Og for første gang kan du nu læse om kommende udvælgelsesprøver på de 23 officielle EU-sprog, også på dansk.

Det nye websted er det første skridt i EU's forsøg på at forbedre den måde, man ansætter sit personale på. EPSO håber, at man med de nye fremgangsmåder kan gøre ansøgnings- og udvælgelsesprocedurerne væsentlig kortere og tiltrække medarbejdere med bedre kvalifikationer og mere erfaring.

Hvert år får EU titusindvis af jobansøgninger. De gælder stillinger som tolke, oversættere, jurister, sekretærer, administratorer m.m. Selve ansættelsesproceduren kan godt virke overvældende. Først skal man op til et helt batteri af prøver – som kan tage op til et par år at komme igennem. Det kan godt afskrække nogle ansøgere og dermed stille EU-institutionerne dårligere som potentielle arbejdsgivere.

"Vi er godt klar over, at der er hård kamp om de bedste og de dygtigste. Derfor vil vi gøre ansættelsesproceduren hurtigere og mere strømlinet, så vi bedre kan tiltrække og udvælge de rette medarbejdere", siger EPSO's direktør, David Bearfield.

Udvælgelsesprøverne er ved at blive ændret. Fra og med 2010 vil der blive lagt større vægt på ansøgerens faglige kompetence og ekspertise og mindre på, om han eller hun har en masse paratviden om EU. Prøverne vil følge en ny og væsentlig kortere tidsplan, så de afholdes i en fastere årlig rytme og gennemføres på kun 5-9 måneder.

En karriere i EU

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links