Tilgængelighedsværktøjer
Værktøjer
Sprogvælger

Udstilling af 20 projekter i Bruxelles viser, hvordan EU fremmer kreativitet og innovation.
Computerspil, der informerer unge om menneskerettighederne, idéer til undervisningsmateriale for langturschauffører, der vil lære sprog, nyt liv i traditionelle, lokale opskrifter takket være turismen, kunst som kilde til økonomisk udvikling og samfundsmæssig integration... det er blot nogle få eksempler på kreativitet og innovation inden for områderne uddannelse, kultur, medborgerskab, integration i samfundet og lokaludvikling.
Initiativerne, der har fået støtte under EU's fonde og programmer, opfylder konkrete behov og henvender sig til alle befolkningskategorier: iværksættere, privatpersoner, socialt udstødte, studerende...
De 20 projekter præsenteres på en EU-konference i Bruxelles den 2. og 3. marts 2009. Deltagerne kommer fra alle 27 medlemslande. På konferencen vil de drøfte, hvilke metoder der er de mest effektive til at udnytte resultaterne, og hvordan man kan udbrede god praksis til hele EU.
Med samme mål for øje har Kommissionen lanceret den nye elektroniske platform EVE ![]()
. Den giver mulighed for interaktiv og flersproget udveksling af informationer om de projekter, der har fået EU-støtte på området uddannelse og kultur.
2009 er det europæiske år for kreativitet og innovation
. Ud over de mange aktiviteter og arrangementer
i løbet af året arbejder EU også for at fremme en langsigtet strategi: et vidensamfund, der bygger på livslang læring, for at sikre varig velstand i Europa til gavn for borgerne.