Sti

Åbent hus i EU – kom indenfor! - 04/06/2008

Aktiviteter for børn i Europa-Kommissionen

Lørdag den 7. juni slår EU-institutionerne dørene op og inviterer interesserede indenfor til et kig bag EU's kulisser.

Kunne du tænke dig at gå en tur ned ad de lange korridorer og se, hvordan EU's mødelokaler ser ud? Vil du prøve at sidde i formandens stol i det lokale, hvor Kommissionen holder sine møder? Eller vil du gerne vide, hvad de ansattes arbejde egentlig går ud på? Nu har du chancen! Oplev EU-institutionerne indefra – du vil opdage, at det handler om andet end bare indviklede paragraffer og bureaukrati.

Åbent hus-arrangementet holdes for trettende år i træk og har hvert år været en populær begivenhed. Der er masser af aktiviteter for unge som gamle. Hovedattraktionen bliver Kommissionens hovedsæde, Berlaymontbygningen midt i EU-kvarteret i Bruxelles. Det er arbejdssted for flere tusinde EU-ansatte og 27 kommissærer – fra alle EU's medlemslande.

Folk, der til daglig arbejder for Kommissionen, viser dig rundt og forklarer, hvad de laver. De giver dig konkrete eksempler på, hvad EU-budgettet DeutschEnglishfrançais bliver brugt til, og hvilke resultater der er opnået.

I år er det 40 år siden, toldunionen DeutschEnglishespañolfrançaisitalianomagyarpolski blev oprettet. Det markeres med en interaktiv præsentation, hvor toldere fra flere forskellige lande vil vise, hvad deres arbejde ved EU's grænseovergange helt konkret går ud på.

På pladsen foran Berlaymontbygningen bliver der aktiviteter for børn. Der vil være levende musik og ansigtsmaling, en lille bondegård med dyr og mulighed for at køre i hestevogn. Der vil også blive demonstreret forskellige former for ny teknologi inden for landbruget.

Arrangementet skal hjælpe med at skabe mere åbenhed DeutschEnglishfrançais ved at vise borgerne, hvad EU laver – og hvor og hvordan. Ud over Kommissionen vil flere andre af institutionerne i Bruxelles også være åbne. Der er fri adgang fra kl. 10.00 til kl. 18.00.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links