Sti

Fortsat vækst i EU – men langsommere - 28/04/2008

Farverigt søjlediagram med talkolonner

Der ventes langsommere økonomisk vækst og højere inflation som følge af vedvarende uro på finansmarkederne og global afmatning.

Ifølge Kommissionens økonomiske forårsprognose aftager den økonomiske vækst i EU fra 2,8 % i 2007 til 2,0 % i 2008 og 1,8 % i 2009. Trenden for euroområdet er den samme, men her bliver væksten en smule lavere (1,5 % i 2009).

Den lavere vækst skal ses på baggrund af den globale økonomiske afmatning, hvor USA står på randen af en recession, fortsat turbulens på finansmarkederne og kraftigt stigende råvarepriser. EU's økonomi skulle dog klare disse udefra kommende chokvirkninger ganske pænt på grund af sit solide økonomiske grundlag.

Efter hurtige stigninger i priserne på mad og energi forventes inflationen forbigående at stige til 3,6 % i år (mod 2,4 % i 2007), inden den falder tilbage til 2,4 % i 2009. Igen skulle euroområdet følge dette mønster, dog med en inflationsrate, der ligger ca. 0,3 procentpoint lavere.

Arbejdsmarkedet forventes også at mærke afmatningen, men man regner dog med 3 millioner nye job i 2008-2009 oven i de 7,5 millioner, der blev skabt i 2006-2007. Arbejdsløsheden skulle flade ud omkring 6,8 % i EU i år (7,2 % i euroområdet).

Efter flere år med finanspolitisk konsolidering i EU-landene ventes det samlede budgetunderskud at stige noget i år – til 1,2 % af BNP i EU og 1,0 % i euroområdet. I 2009 ventes underskuddet i det store og hele at stabilisere sig, hvis finanspolitikken ikke ændres.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links