Sti

Civilsamfundet – bindeled mellem borgere og myndigheder - 15/04/2008

Scene fra filmen "Sigøjnernes tid" af Emir Kusturica

Civilsamfundet forsvarer borgernes interesser i EU.

Ikke-statslige organisationer, arbejdsmarkedets parter, erhvervsorganisationer, velgørenhedsorganisationer, forbrugersammenslutninger, religiøse samfund og medierne – civilsamfundet er et vigtigt led i EU's offentlige liv. Her kan borgerne gå i dialog med myndighederne og være med til at udforme og gennemføre EU's politik på forskellige områder.

Et dynamisk civilsamfund er tegn på et sundt demokrati og derfor et af hovedmålene med EU's udvidelsesstrategi . Inden årets udgang vil Kommissionen indføre en ny ordning, der skal støtte udviklingen af civilsamfundet i kandidatlandene.

Den 17. og 18. april mødes civilsamfundets organisationer fra EU og kandidatlandene for at drøfte udviklingen af civilsamfundet i det sydøstlige Europa . De vil kunne deltage i fire workshops om aktuelle temaer – god forvaltningsskik og demokratisk udvikling, menneskerettigheder, social integration og udvikling samt miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.

På programmet vil der også være plenarmøder, informationsmøder om finansiering af civilsamfundets arbejde og en "informationsbørs". Der bliver desuden sat spot på Balkanlandenes kultur. De unges symfoniorkester fra Sarajevo giver koncert om aftenen den 17. april i Bruxelles, og ugen efter løber en Balkanfilmfestival af stablen.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links