Sti

EU giver forbrugerne bedre rejsewebsites - 23/04/2014

Person bestiller billet på nettet med sit kreditkort © iStockphoto.com

Kontrol af rejsewebsites giver en væsentlig forbedring af overholdelsen af forbrugernes rettigheder. 62 % følger nu EU-reglerne.

1 ud af 3 internetbrugere i EU bestiller nu rejser og indkvartering på nettet, og antallet forventes at vokse i fremtiden. For at sikre, at rejsesiderne behandler forbrugerne ordentligt, foretager Kommissionen i samarbejde med de nationale myndigheder regelmæssig kontrol af sådanne websites i hele Europa.

I 2013 konstaterede myndighederne, at 382 af 552 rejsewebsites var i strid med EU-retten. 173 websites er siden blevet opdateret og rettet, mens der kører sager mod 209 andre, og 6 er lukket.

Konstaterede problemer

De største problemer var:

  • manglende angivelse af de obligatoriske oplysninger om sælgerens identitet, især vedkommendes e-mailadresse
  • ingen klare oplysninger, om hvordan man skal klage
  • vildledende oplysninger om den endelige pris
  • manglende angivelse af eventuelle ekstraydelser, som kan vælges til.

De administrative procedurer eller retssager fortsætter for de 49 websites, som stadig ikke overholder lovgivningen. En gennemgang af andre former for praksis i sektoren er også ved at blive lavet for at sikre, at forbrugerne får alle relevante oplysninger og kan foretage et informeret valg.

Tips til forbrugerne

  • Sørg for, at sælgeren oplyser sit navn og sin post- og e-mailadresse og eventuelt angiver kontaktoplysninger for flyselskabet eller hotellet.
  • Tjek, at du har alle relevante oplysninger, f.eks. rejseruten, tidspunkter, flyselskab og hotellets beliggenhed.
  • Tjek den endelige pris, inklusive eventuelle gebyrer.
  • Print eller gem en kopi af aftalevilkårene. Du skal være klar over, at du måske ikke kan afbestille din rejse gratis – eller overhovedet – afhængigt af sælgerens afbestillingspolitik.
  • Gør straks opmærksom på eventuelle problemer ved at bruge kontaktoplysningerne.

Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du kontakte en forbrugerorganisation eller den kompetente nationale myndighed. Hvis du har problem med en sælger i et andet EU-land, kan du også gå til dit lokale europæiske forbrugercenter og få hjælp.

Borgere i EU har desuden specifikke rettigheder, når det gælder rejser, så glem ikke at gå ind på det særlige website for passagerrettigheder English eller download app'en English.

Pressemeddelelse: Øget overholdelse af forbrugerrettigheder på rejsewebsteder

Spørgsmål & svar – Undersøgelse af rejser

Resultater af undersøgelse om onlinebestilling af rejser English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links