Sti

Regler skal gøre rygere røgfrie - 20/12/2012

© iStockPhoto

Ny plan skal forbyde kraftige smagsstoffer, der skjuler tobakssmagen, og vildledende påstande som "light" og "mild" på cigaretpakkerne.

Hvert år dræber rygning næsten 700 000 mennesker i Europa. Det er stort set lige så mange mennesker, som der bor i en by på størrelse med Frankfurt. Millioner af mennesker lider desuden af sygdomme forbundet med rygning, såsom kræft, hjerte-kar-sygdomme og luftvejslidelser.

De nuværende EU-regler er 11 år gamle og forældede. Vi ved i dag mere om de smagsstoffer, der anvendes i tobak, og effekten af sundhedsadvarslerne.

Der er også kommet nye produkter på markedet, og EU-landene har reageret forskelligt med hensyn til nye love om fremstilling, præsentation og salg. Derfor er der højere beskyttelse i nogle EU-lande end i andre.

Kommissionens nye plan vedrører:

Mærkning og emballering – alle cigaretpakker og pakker med rulletobak skal forsynes med en sundhedsadvarsel i form af både tekst og billede, som dækker 75 % af pakken. Hver pakke skal desuden informere rygerne om, at tobaksrøg indeholder over 70 kræftfremkaldende stoffer.

Ingredienser – alle cigaretter og al rulletobak og røgfri tobak med en kraftig smag, der skjuler tobakssmagen, bliver forbudt, og det samme gælder produkter, der er giftigere eller mere vanedannende end normalt.

Røgfri tobak – snustobak vil fortsat være forbudt – bortset fra i Sverige. Alle produkter skal forsynes med sundhedsadvarsler, og producenter skal underrette myndighederne, inden de sender nye produkter på markedet.

Nikotinholdige produkter – Produkter med et nikotinindhold under en vis tærskel, skal forsynes med sundhedsadvarsler. Dette gælder også urtecigaretter. Produkter over denne tærskel, er kun tilladt, hvis de er godkendt som lægemiddel.

Onlinekøb – alderskontrol skal sikre, at tobak ikke sælges til børn og teenagere.

Ulovlig handel – et sporingssystem og sikkerhedsfeatures som hologrammer skal sikre, at det kun er produkter, der overholder EU-reglerne, der sælges i EU.

Kommissionen håber, at disse nye tiltag vil gøre det mindre attraktivt at ryge og afholde unge fra at begynde. Omkring 70 % af alle rygere starter, inden de fylder 18 år, og 94 %, inden de fylder 25.

Mere om EU's tobakslovgivning

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links