Sti

Rapex – et forsvar mod farlige forbrugsvarer - 18/05/2012

Rapport for 2011 viser fortsatte forbedringer i EU's varslingssystem, Rapex, som beskytter forbrugerne mod farlige produkter.

I 2011 blev over 1 800 usikre produkter forbudt eller trukket tilbage i EU. Det er et fald på 20 % i forhold til året før ifølge en rapport om Rapex' virksomhed i 2011 DeutschEnglishfrançais.

Det kan bl.a. skyldes nedskæringer som følge af den økonomiske krise, som har gjort det sværere for de nationale tilsynsmyndigheder at lave inspektioner.

De har dog reageret ved at sætte fokus på de produkter, der er farligst for forbrugerne. Bedre Rapex-retningslinjer har også medført, at det går hurtigere at opdage og fjerne farlige produkter.

Tøj, tekstiler og modeprodukter tegnede sig for 27 %, der blev konstateret i Rapex, efterfulgt af legetøj (21 %), biler (11 %), elektriske apparater (8 %) og kosmetik (7 %).

Stikprøver virker

De nationale tilsynsmyndigheder udførte også flere koordinerede stikprøver på en række varer og opdagede et skræmmende højt antal sikkerhedsbrister.

Test af legetøj for børn under 3 år viste, at 35 % ikke opfyldte EU's sikkerhedskrav. Samtidig viste det sig, at 65 % af alle solarier udsendte mere UV-stråling end EU's grænseværdi – det er en alvorlig sundhedsfare for forbrugerne.

Der er nu nye stikprøver i gang i 19 EU-lande af småbørnsartikler, fyrværkeri, græsslåmaskiner og batteriopladere.

Sikkerhed fra starten

Brugen af et særligt varslingssystem for virksomheder DeutschEnglishEspañolFrançaisItaliano steg med 62 % i fjor, hvor forskellige virksomheder foretog 133 indberetninger af usikre produkter i dette onlinesystem.

Andre forbedringer

De strammere sikkerhedsregler for legetøj, der trådte i kraft sidste år, gjorde også Rapex' arbejde lettere. Nu skal fabrikanterne udføre en sikkerhedsvurdering af alt nyt legetøj, før det må komme på markedet.

Arbejdet fortsætter

EU vil fortsat arbejde tæt sammen med Kina om at mindske det store antal usikre produkter, landet sælger til EU (kinesiske varer tegnede sig for 54 % af indberetningerne i 2011, hvilket er et fald fra 58 % i 2010).

Og senere i år vil Kommissionen foreslå initiativer, der skal styrke EU's regler om produktsikkerhed yderligere og tackle nye og kommende trusler.

Alle EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge deltager i Rapex. Det dækker de fleste forbrugervarer bortset fra fødevarer og foder, lægemidler og medicinsk udstyr. Disse produkter er omfattet af andre varslingssystemer, der minder om Rapex.

Mere om forbrugersikkerhed English

Websted om Rapex English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links