Sti

Grønne byer i EU - 22/10/2010

Vitoria-Gasteiz og Nantes udpeget som europæiske miljøhovedstæder for 2012 og 2013

Efter Stockholm English i 2010 og Hamburg English i 2011 er turen nu kommet til den spanske by Vitoria-Gasteiz og franske Nantes. De er blevet hædret for deres indsats for at skabe et grønnere bymiljø.

I Vitoria-Gasteiz, der bliver miljøhovedstad i 2012, har man skabt et grønt bælte omkring centrum, der sikrer, at ingen indbyggere har mere end 300 meter til et grønt område. Byen har også gjort meget for at skære ned på sit vandforbrug og håber at komme ned på under 100 liter pr. person om dagen.

Nantes, der får æren i 2013, satser på en ambitiøs transportpolitik. Det var den første franske by, der genindførte elektriske sporvogne. Byen har nu en misundelsesværdig luftkvalitet og regner med at skære sine CO2-emissioner ned med en fjerdedel senest i 2020.

Prisen som EU's miljøhovedstad belønner hvert år en europæisk by for at gå i spidsen med at skabe miljømæssige forbedringer og bæredygtig udvikling. Juryen baserer sig på 11 miljøkriterier som f.eks. byens lokale bidrag til at bekæmpe klimaforandringerne og dens spildevandsrensning.

Fire ud af fem europæere bor i dag i byområder. Deres livskvalitet afhænger i vid udstrækning af, hvad deres by gør for at forbedre miljøet, om det så gælder grønne byområder, affaldshåndtering eller bedre offentlig transport.

Formålet med prisen som miljøhovedstad er gøre vinderbyerne til forbilleder, der kan inspirere andre til at skabe bæredygtig byudvikling.

Prisen som europæisk miljøhovedstad English
Vitoria-Gasteiz, EU's miljøhovedstad i 2012 English
Nantes, EU's miljøhovedstad i 2013 English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links