Sti

Kontrol med online salg beskytter forbrugerne - 16/09/2010

Mand, der skriver på et tastatur, og holder to stykker papir i hånden. © iStockphoto.com/webphotographeer

De fleste hjemmesider, der sælger forbrugerelektronik, overholder EU's regler om forbrugerbeskyttelse, men når det gælder salg af billetter overtræder 60% reglerne.

Kommissionen meddelte i dag, at en kontrol af hjemmesider, der sælger forbrugerelektronik, har bragt de fleste forhandlere på linje med EU's forbrugerbeskyttelsesregler.

"Sidste år afslørede en razzia af elektronikhjemmesiderne English , at kun 44 % overholdte reglerne. En nyligt opfølgende kontrol viser, at det nu gælder 84 % hjemmesiderne", udtalte forbrugerkommissær John Dalli. Der arbejdes for øjeblikket på at sikre håndhævelse blandt de sidste.

"Dagens resultater viser, at razziaerne virker," fortsatte John Dalli.

De problemer, der sidste år blev afsløret på hjemmesider, der sælgerprodukter som digitalkameraer og mp3-afspillere, omfattede blandt andet vildledende oplysninger om forbrugerrettigheder, de samlede priser og kontakt til forhandleren.

I år retter EU sit fokus mod forhandlere, der sælger billetter til kultur- og sportsarrangementer, online English . Den igangværende razzia har allerede vist, at 60% overtræder reglerne om forbrugerbeskyttelse.

Kommissionen har indtil videre undersøgt 414 hjemmesider, hvoraf 40% overholder reglerne. De sidste 247 bliver givet videre til de nationale myndigheder, der skal sørge for håndhævelse af reglerne. De største problemer angik utilstrækkelige prisoplysninger samt urimelige aftalevilkår.

Forbrugerne bør være opmærksomme på manglende, ufuldstændige eller vildledende oplysninger om billetpriserne (et problem på 74 % af hjemmesiderne), urimelige aftalevilkår (73 %) samt manglende, ufuldstændige eller vildledende oplysninger om forhandleren (48%).

Når først problematiske hjemmesider er udpeget, laver de nationale forbrugermyndigheder en opfølgning. De kontakter forhandlerne eller webstedet angående de formodede uregelmæssigheder og beder dem rette op på det.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links