Sti

Bulgarien og Portugal nu blandt de lande, der har de reneste badesteder - 10/06/2010

Strand i Grækenland © EU

Vandkvaliteten er blevet lidt dårligere, men langt de fleste strande, søer og floder i Europa er stadig rene nok til badning.

Vi behøver ikke at være bekymret for vandkvaliteten, når vi tager på stranden i sommer. Omkring 96 % af strandene og 90 % af søerne i EU lever op til mindstekravene, viser en rapport, der blev offentliggjort i dag.

EU-rapporten er baseret på vandprøver fra 2009 fra steder, hvor badning er tilladt eller i hvert fald tolereres.

Ved strandene var resultaterne de samme som i 2008. Derimod er der tale om en mindre forværring for søer og floder, hvor 92 % fik det blå stempel året før (et fald på 2 %).

EU's Miljøagentur, der står bag årsrapporten, oplyser, at det ikke er usædvanligt, at tallene svinger fra år til år. De opfordrer dog til en yderligere indsats for at sikre badevandets kvalitet.

Badevandet i Europa bliver undersøgt for fysisk, kemisk og bakteriologisk forurening. Medlemslandene skal overholde EU's mindstenormer, men kan vælge at gå endnu videre og følge skrappere regler.

Ligesom i 2008 finder man det reneste vand i Grækenland, Cypern, Frankrig og Malta. Her opfylder over 90 % af badestederne de strengere normer. Det samme er tilfældet i Bulgarien og Portugal, hvilket er en markant forbedring i forhold til året før.

Over 20 000 badesteder blevet tjekket i 2009. To tredjedele af dem ligger ved kysten. 89 % af strandene og næsten 71 % af søerne og floderne overholder de skrappere regler.

Hvis du vil se, om din yndlingsstrand er ren nok til, at du kan tage en dukkert uden at skulle tænke på vandkvaliteten, kan du læse rapporten DeutschEnglishfrançaisPDF eller tjekke den nye interaktive portal Eye On Earth - Water Watch English .

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links