Sti

EU overvejer mere ambitiøse klimamål - 27/05/2010

Røg, der vælter op fra fabrik © EU

Det er billigere at bekæmpe den globale opvarmning i dag, end da EU vedtog sine reduktionsmål i 2008.

Her en uge inden FN tager hul på sine klimaforhandlinger, har EU udgivet en rapport English om mulighederne for at sætte mere ambitiøse klimamål.

EU har allerede forpligtet sig til at reducere sine udslip af drivhusgasser med mindst 20 % i 2020 sammenlignet med niveauet i 1990. Og på FN's klimakonference i København lovede EU at hæve målet til 30 %, hvis de andre mest forurenende lande gør det samme. Foreløbig er ingen villig til at følge trop, og derfor har EU's miljøministre bedt Kommissionen undersøge, om EU kan gøre det alene. Resultaterne blev i dag præsenteret af den danske klimakommissær Connie Hedegaard.

Ifølge undersøgelsen vil det samlet koste EU-landene 81 milliarder euro om året (ca. 600 milliarder kroner) at hæve målet til 30 %. Det svarer til 0,54 % af EU's BNP. Ekstraregningen i forhold til målet på 20 % lyder i dag på 33 milliarder euro om året (ca. 245 milliarder kroner), men i forhold til den pris, man regnede med i 2008, er det kun 11 milliarder euro mere (ca. 80 milliarder kroner).

Grunden til, at klimaindsatsen er blevet billigere, er, at den økonomiske krise og de stigende oliepriser har fået energiforbruget til at falde. EU kræver, at energiintensive virksomheder køber tilladelser til at udlede drivhusgasser. Dem kan de handle med på en række børser i Europa. De faldende kulstofpriser har gjort det 30 % billigere at nå reduktionsmålet på 20 % siden 2008, nemlig fra 70 milliarder euro til 48 milliarder euro om året.

Undersøgelsen viser, at det mere ambitiøse klimamål vil sætte skub i økonomien og gøre EU mindre afhængigt af olie og gas fra udlandet. Det vil også hjælpe EU godt på vej til at nå nedskæringsmålet på 80 % for 2050.

Samtidig kan det puste nyt liv i klimaforhandlingerne efter skuffelsen i København, hvor det ikke lykkedes at opnå en bindende klimaaftale. Forhandlingerne i FN har stået i stampe siden København, men bliver nu genoptaget den 31. maj.

Undersøgelsen ser på English, hvilke muligheder der er for at hæve overliggeren, og hvilke virkninger et højere reduktionsmål vil få uden for EU's grænser. Man kommer bl.a. ind på muligheden for at tilbageholde CO2-tilladelser og bruge dem til at belønne grønne virksomheder med.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links