Sti

Legetøj, der kan være farligt © EU

Forbrugerne kan glæde sig over, at det europæiske varslingssystem for produktsikkerhed bruges mere, og at markedsovervågningen er blevet bedre.

Sidste år brugte de europæiske lande RAPEX-systemet til at advare hinanden om ca. 1 993 farlige produkter. Det er en stigning på 7 % siden 2008.

1 699 af de indberettede produkter blev betragtet som meget farlige for forbrugerne, miljøet eller den offentlige sikkerhed. Omkring 20 % af produkterne kom fra Europa, og 60 % var fremstillet i Kina.

Der er flere grunde til stigningen - fra 1 866 i 2008. Der er f.eks. større bevidsthed om produktsikkerhed, mere effektiv og hyppigere produktkontrol, og samtidig arbejder landene tættere sammen.

Landene fortæller RAPEX, hvad de har gjort for helt eller delvis at lukke af for et produkt på markedet. Der kan være tale om at forbyde eller tilbagekalde produktet eller at oplyse forbrugerne om risikoen ved det.

Legetøj tegnede sig for 28 % af indberetningerne ifølge EU's rapport for 2009 om det hurtige varslingssystem (RAPEX) English . Legetøj, der har små løse dele, og som indeholder giftige tungmetaller, er de farligste, især for små børn.

I 2009 undersøgte myndighederne i 13 europæiske lande 14 000 stykker legetøj for at se, om de overholdt EU's sikkerhedsnormer for små dele og tungmetaller. Legetøj, der var under mistanke, blev sendt til undersøgelse på et laboratorium.

Af de 576 stykker legetøj, der blev undersøgt for løse dele, blev de 200 (35 %) vurderet som farlige. Da der blev testet for tungmetaller, var resultaterne mere positive. Kun 17 ud af 227 testede produkter (7,5 %) kunne ikke overholde reglerne.

I alt 30 lande - de 27 EU-lande samt Island, Liechtenstein og Norge - bruger RAPEX til at advare hinanden om farlige produkter. Alle produktgrupper bortset fra mad, medicin og lægeudstyr er omfattet af systemet.

Siden RAPEX blev søsat i 2004, er antallet af indberetninger firedoblet.

Mere om forbrugerspørgsmål

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links