Sti

Personlig musikafspiller med høretelefoner oven på en håndtaske ©EC

Mp3-spillere, iPods og andre personlige musikafspillere kan give høreskader. Derfor skal der nu tjek på lydstyrken.

Snart skal mp3-spillere og iPods, der sælges i EU, have en standardindstilling, som skal afholde os fra at spille for højt og skade vores hørelse.

EU er ved at se nærmere på sine sikkerhedsstandarder българскиčeštinaDeutscheesti keelελληνικάEnglishespañolfrançaisitalianolatviešu valodalietuvių kalbamagyarMaltiNederlandspolskiportuguêsRomânaslovenčinaslovenščinasuomisvenska for personlige musikspillere. Et videnskabeligt udvalg har nemlig advaret om, at det kan skade hørelsen, hvis man lytter til høj musik i længere tid ad gangen.

Bærbare musikafspillere, herunder mobiltelefoner, bliver stadig mere udbredte, især blandt de unge. Det er på denne baggrund, at Kommissionen har bedt udvalget om en udtalelse.

I de senere år er salget af musikafspillere skudt i vejret. De bruges hver dag af 50-100 millioner mennesker i EU. Heraf frygtes helt op til 10 millioner at få problemer med hørelsen senere i livet.

Så hvor højt er for højt? Det kommer an på, hvor længe du lytter ad gangen.

Der er to grundlæggende problemer med personlige musikafspillere. For det første bruger folk dem på steder med meget larm – på bussen f.eks. – og er derfor nødt til at skrue op for lyden. Nogle musikafspillere skruer endda op helt automatisk.

For det andet bliver problemet værre, jo længere man lytter. Det kan faktisk være mere skadeligt at høre lav musik i lang tid end høj musik i kort tid.

Lydstyrken i de fleste personlige musikafspillere ligger på 60-120 dB(A) (A-vægtet decibel). Eksperterne mener ikke, at høreskader er sandsynlige ved lydstyrker på under 80 dB(A) – svarende til nogen, der råber, eller lokal trafikstøj. Selv ved en lydstyrke på 80 dB(A) kan man stadig høre musik i op til 40 timer om ugen uden problemer. Men når man skruer bare en smule op, bliver risikoen markant større. Ved 89 dB(A) anbefaler eksperterne, at man holder sig til højst fem timer om ugen.

Ud over standardindstillingen for lydstyrken vil de personlige musikafspillere også skulle advare forbrugerne om risikoen ved at overskride et sikkert lydniveau. Producenterne kan selv bestemme, hvordan det skal gøres – med mærkning eller information på skærmen.

Indtil videre skal producenterne kun sørge for at skrive en advarsel i brugervejledningen.

Mp3-spillere og hørelsen DeutschEnglishespañolfrançais

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links