Sti

Klimaændringer – EU lytter til de unge - 10/08/2009

Udtørret jord med spredte totter tørt græs © CE

Kampagnen "Play to Stop – Europe for climate" giver de unge mulighed for at blive hørt og lære om klimaændringer og miljø.

EU's kampagne "Play to Stop – Europe for climate" løber fra juli til december i 11 medlemslande. Ud over Danmark er det Bulgarien, Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn. Formålet med kampagnen er at få den nye generation til at engagere sig mere i kampen mod klimaændringerne.

Kampagnen giver de unge mulighed for at informere sig, blive hørt og udveksle idéer i optakten til FN's næste klimakonference, der finder sted i København. Musikkanalen MTV er medarrangør og sender tv-spots og tre koncerter med internationale kunstnere (bl.a. Moby) fra Stockholm, Budapest og København. Der er også lanceret en internetportal, hvor man kan hente forskelligt infomateriale.

FN's klimakonference i København er den 15. i rækken. Den finder sted den 7.-18. december 2009 og samler rundt regnet 200 lande. De vil prøve at nå frem til en ny aftale, der skal erstatte Kyotoprotokollen i 2012. På konferencen vil EU sætte streg under sine ambitiøse mål fra 2008 om at blive mere energieffektiv og gå over til en kulstoffattig økonomi.

EU vil bl.a. inden 2020 mindske såvel sit udslip af drivhusgasser som sit energiforbrug med 20 %. Man vil også erstatte fossile energikilder med vedvarende energi, som efter planen skal dække 20 % af det samlede energiforbrug.

Med kampagnen kan de unge europæere give deres besyv med, inden FN tager hul på denne vigtige konference om vores fremtid.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links