Sti

Sikkerhed frem for alt – ny EU-strategi skal forebygge katastrofer - 24/02/2009

Græstuer på sveden jord, der slår sprækker © EF

EU vil med sin nye strategi styrke vores kapacitet til at forebygge katastrofer og udbygge samarbejdet med udviklingslandene.

En voldsom storm i Frankrig, brande i Grækenland, tørke i Spanien – vi kan alle blive ramt af naturkatastrofer, uanset hvor vi bor eller er på ferie. Og i takt med at klimaet ændrer sig, vil vi formentlig komme til at se flere og kraftigere katastrofer af den slags. De tørkeramte områder i EU er vokset fra 6 % til 13 % siden 1990.

Men det er ikke kun naturkatastrofer og epidemier, der truer vores miljø og sundhed. En anden trussel er de menneskeskabte katastrofer som f.eks. olieudslip og radioaktiv forurening. EU vil derfor være bedre til at håndtere katastrofer English – både før, under og efter.

Katastrofer respekterer ikke landegrænser. Epidemier og brande spreder sig fra land til land. Floder fører forurenet vand med sig over grænsen. Og olieudslip sviner strande til, uanset hvor olien skyller i land.

Den nye strategi DeutschEnglishfrançaisPDF er primært møntet på grænseoverskridende katastrofer, som kræver en fælles indsats fra EU-landene. Det foreslås bl.a. at forbedre adgangen til systemer for tidlig varsling, foretage en mere effektiv målretning af EU-midler DeutschEnglishespañolfrançais og oprette en EU-fortegnelse over eksisterende information og bedste praksis.

Men EU ser også ud over andedammen. En anden ny strategi skal begrænse risikoen for katastrofer i udviklingslandene EnglishPDF. De mindre udviklede lande ventes at blive ramt særlig hårdt af katastrofer som følge af klimaændringerne. Visse afrikanske lande risikerer allerede i 2020 at få deres høstudbytte halveret på grund af manglende regn. Tropesygdomme ventes også at blive mere almindelige.

Udviklingslandene skal have hjælp til at iværksætte nationale risikobegrænsende initiativer. Der skal også afsættes penge til regionale tiltag som f.eks. oplysningskampagner.

I juni 2009 vil Kommissionen foreslå konkrete initiativer til opfølgning af strategierne.

Civilbeskyttelse i EU – forebyggelse English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links