Sti

Sundhedspleje uden grænser - 04/01/2008

Patient med fod i gips

Klare regler skal gøre det lettere og sikrere at blive behandlet i andre EU-lande.

De fleste af os vil gerne have den bedst mulige behandling tæt på, hvor vi bor. Men hvis man kan få en bedre, hurtigere eller billigere behandling et andet sted i EU, er det vel rimeligt nok, at man også kan benytte sig af tilbuddet.

Reglerne for, hvordan man kan blive behandlet og få sundhedspleje i andre EU-lande DeutschEnglishespañolfrançais, har ikke altid været lige lette at forstå. Det skal det nye forslag rette op på ved at:

  • præcisere patienters ret til at blive behandlet i et andet EU-land og til at få refunderet udgifterne ligesom i hjemlandet
  • fastsætte høje standarder for sundhedsplejen i hele EU
  • etablere et europæisk sundhedssamarbejde på tværs af grænserne.

Baggrunden for forslaget er en række sager, som EF-Domstolen har behandlet om sundhedspleje på tværs af grænserne. Domstolen har i sine domme konsekvent fastslået, at patienter har krav på at få udgifterne til behandling refunderet. Forslaget skal derfor skabe klarhed over retsreglerne og patienternes rettigheder i EU.

Adgangen til god sundhedspleje, når og hvor vi har brug for det, er noget, vi europæere lægger stor vægt på. Og denne ret fastslås da også i det netop vedtagne charter om grundlæggende rettigheder.

Ved korte ophold i et andet EU-land bør du medbringe et europæisk sygesikringskort. Det gør det lettere for dig at blive behandlet i landet, og udgifterne refunderes efter landets gældende regler. Kortet fås gratis hos kommunen.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links