Sti

Stadig flere dør af overdosis - 06/11/2008

Afghansk dreng tapper saft fra opiumsvalmuer © Reporters

Heroin er stadig det største narkoproblem i EU.

Antallet af mennesker, der dør af en overdosis, er steget i de fleste EU-lande i de senere år. Derfor frygtes det, at der er kommet mere heroin på det europæiske marked. Det meste heroin i EU stammer fra opiumsmarker i Afghanistan, som havde rekordhøje opiumshøster i 2006 og 2007.

I de fleste lande er der tale om mindre stigninger, men det er stadig et helt andet billede end for nogle år siden, hvor antallet af dødsfald som følge af overdosis var generelt faldende.

I EU døde så mange som 6 873 af en overdosis i 2005 – i forhold til 6 780 i 2004 og 6 350 i 2003. Heroin er årsag til de fleste dødsfald, som det længe har været tilfældet blandt unge i EU, især for unge mænd i byerne.

Det stigende dødstal er kun ét af flere foruroligende tegn. I sin årsberetning om narkotikamisbrug i Europa English råber EU's narkotikaovervågningsorgan – EONN English – også vagt i gevær over de øgede mængder heroin, der beslaglægges, og de stadig flere misbrugere, der søger behandling. Det går stik imod tidligere undersøgelser, som tydede på, at EU's heroinproblem var blevet mindre.

Stofmisbruget har aldrig før været så stort i EU, men det ser ud til at stabilisere sig. Rundt regnet 2 millioner unge har prøvet at tage amfetaminer inden for det sidste år, og omkring 2,5 millioner har taget ecstacy – det er om ikke et fald i antallet, så i hvert fald en stagnering.

Kokainbrugen er for opadgående. Inden for det sidste år har ca. 3,5 millioner unge europæere (15-34 år) prøvet stoffet. Cannabis (marihuana og hash) er stadig det foretrukne rusmiddel, selv om det ser ud til at have toppet. Rundt regnet 17 millioner (7 % af EU's befolkning) har brugt cannabis inden for det sidste år, og heraf betegner ca. en fjerdedel sig som regelmæssige brugere.

Det er svært at sætte tal på, hvor mange heroinbrugere der er i Europa. EONN skønner, at EU og Norge tilsammen tæller et sted mellem 1,3 og 1,7 millioner misbrugere af stoffer, der er afledt af opium (morfin og heroin), og syntetiske stoffer med tilsvarende virkninger.

Selv om der er langt flere, der bruger cannabis end heroin i EU, er heroin alligevel EU's største misbrugsproblem pga. de sociale og sundhedsmæssige omkostninger. Stoffet er ikke bare stærkt afhængighedsskabende og indebærer stor risiko for overdosis, men er også med til at sprede hiv og hepatitis C gennem urene sprøjter.

EU's narkotikaovervågning er en af de bedste i verden. Nu hvor EU barsler med en ny handlingsplan for narkotika DeutschEnglishfrançais (2009–2012), er der god grund til at sætte sig bedre ind i de kommende udfordringer.

EU's narkotikaproblem

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links