Sti

Nye regler for pesticidrester skal gøre vores mad mere sikker - 03/09/2008

Traktor sprøjter korn med pesticider

EU får nye fælles grænseværdier for pesticidrester fra den 1. september.

EU's nye regler skal sikre os forbrugere en bedre beskyttelse og gøre det lettere at importere og handle med mad. "Madvarer, der fremstilles eller indføres i ét EU-land, skal være sikre for forbrugerne i hele EU", siger EU's sundhedskommissær, Androulla Vassiliou.

Vi udsættes for pesticider, når små restmængder fra de høstede afgrøder sniger sig ind i vores madvarer. EU ønsker ikke at spille hasard med forbrugernes helbred og har derfor fastsat grænseværdier for, hvor store restmængder vi må udsættes for.

Reglerne for pesticidrester English dækker omkring 1 100 pesticider, der anvendes i landbruget i EU eller andre lande. De fastsætter maksimale grænseværdier for en lang række produkter – fra kød, mælk, frugt og grønt til nødder, krydderier og foder. Grænserne gælder både friske og forarbejdede produkter og tager hensyn til, om produktet er fortyndet eller koncentreret.

Før den 1. september fastsatte EU kun grænseværdier for visse pesticider, mens andre hørte under de enkelte landes ansvar. Restmængder, der overskred grænseværdien i ét land, kunne være tilladt i andre – og for nogle pesticider var der slet ingen grænseværdier. Forskellene var forvirrende for såvel handlende som forbrugere.

De nye grænseværdier tager hensyn til de mest sårbare grupper, bl.a. børn og spædbørn. Et vigtigt princip er, at hensynet til sikre madvarer vejer tungere end behovet for plantebeskyttelse.

Det er EU-landenes regeringer, der skal føre reglerne ud i livet, men Kommissionen holder øje med, at de anvendes efter hensigten. Grænseværdierne for de enkelte pesticider og afgrøder findes i Kommissionens onlinedatabase om pesticidrester English.

Læs mere om pesticidrester English .

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links