Sti

Forbruger med pose over hovedet

Pris til bedste europæiske forbrugerkampagne sætter fokus på forbrugerrettigheder.

Prisen for bedste europæiske forbrugerkampagne går til: Finland – for et internetspil, der skal lære unge forbrugere om deres rettigheder og ansvar som kunder på nettet. Vinderne af konkurrencen blev afsløret i formiddags af EU's forbrugerkommissær, Meglena Kuneva. Der var også priser til Estland, Irland, Norge, Storbritannien og Ungarn. Prisen, der er helt ny, skal sætte fokus på de bedste nationale forbrugerkampagner.

I alt 27 kampagner kæmpede om den allerførste EU-pris i forbrugerkampagner English. Kampagnerne handlede om alt fra flypassagerers rettigheder, bedrageri på nettet og vildledende reklamer til fødevareoplysning.

For at markere den europæiske forbrugerdag (15. marts) uddeles prisen fremover hvert år til den nationale kampagne, der mest effektivt har informeret forbrugerne om deres rettigheder.

Velinformerede forbrugere er en vigtig drivkraft på markedet og skærper konkurrencen. Den europæiske forbrugerdag 2008 sætter fokus på, at forbrugerne ikke altid er i stand til at træffe informerede valg. For eksempel når prisen ikke er angivet tydeligt, eller når det er svært at sammenligne tilbud. Det skal forbrugerpolitikken rette op på.

Ved at lave forskellige arrangementer rundt omkring i Europa – f.eks. mobile informationsboder og seminarer om forbrugerrettigheder – skal forbrugerdagen gøre os europæere mere opmærksomme på de problemer, vi som forbrugere kan blive udsat for.

Har du problemer med en vare, du har købt i et andet land i Europa? Kontakt nettet af europæiske forbrugercentre English.

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links