Sti

Mere energi for pengene - 16/11/2012

Lavenergipære © EU

Medlemslandene presses til at anvende EU's energiregler fuldt ud, så markedet gavner forbrugerne mest muligt.

EU-landene har aftalt fælles regler English for et mere konkurrencepræget energimarked, som tilbyder forbrugere og virksomheder en sikker og bæredygtig forsyning til en rimelig pris.

Reglerne er nøglen til at klare aktuelle udfordringer som klimaforandringerne, for stor afhængighed af import og billig energi til alle.

Det er gjort visse fremskridt. I dag har forbrugerne flere valgmuligheder. Engrospriserne holdes nede, og der er tilstrækkelige forsyninger til at dække behovet.

På andre områder er landenes resultater ikke gode nok. Derfor vil Kommissionen gøre mere for at hjælpe forbrugerne med at nyde godt af et konkurrencepræget marked. Her er nogle af de initiativer, der skal få det indre marked for energi til at fungere DeutschEnglishfrançais :

  • kontrol af, at alle lande anvender reglerne korrekt – nogle gør det ikke endnu, især ikke reglerne om sammenkobling af gas- og elmarkederne DeutschEnglishfrançais
  • underretning af forbrugerne om alle deres rettigheder, herunder retten til at skifte leverandør med 3 ugers varsel og uden omkostninger – forbrugerne ville få en årlig besparelse på 13 mia. euro, hvis alle betalte de laveste priser
  • reklame for indførelse af intelligent forbrugsmåling – som giver forbrugerne mulighed for at følge deres forbrug løbende og få bedre styr på deres energiregninger
  • klarere præsentation af priser, takster og tilbud – til beskyttelse af sårbare forbrugere
  • afskaffelse af regulerede priser – som giver forbrugerne et falsk indtryk af, at priserne er helt rimelige, og sin hæmmer konkurrencen og investeringerne (i øjeblikket er der kun 9 EU-lande, der IKKE regulerer detailpriserne).

Hvad nu?

Nogle lande vil give de traditionelle forsyningsselskaber et incitament til at holde ekstra elkapacitet klar til situationer, hvor variable kilder (f.eks. vind- og solenergi) ikke producerer nok til at dække behovet.

Inden sådanne incitamenter indføres, er der behov for at klarlægge, hvorfor disse lande ikke investerer i at øge deres produktionskapacitet. De enkelte landes regeringer bør også undersøge mulighederne for at få forsyninger fra andre EU-lande. Det kan være mere omkostningseffektivt.

Kommissionen vil desuden udstede retningslinjer for, hvordan man udvikler markedet for vedvarende energi.

Mere om EU's energimarked Deutsch (de) English (en) français (fr)

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links