Sti

Sikker energiforsyning i ind- og udland - 08/09/2011

Tre gasrørledninger på en grøn mark © iStock/ssuaphoto

Bedre samarbejde mellem landene vil styrke EU i forhandlinger med internationale energileverandører.

EU bliver i stigende grad afhængigt af importeret energi, og der skal en klar strategi til for at styrke dets energiinteresser i andre dele af verden. Konkurrencen om oversøiske olie-, gas- og kulforsyninger fører sammen med forstyrrelser til høje og svingende energipriser, både når bilen skal tankes op, og hjemmet skal opvarmes.

Et nyt forslag English fra Kommissionen baner vejen for, at EU-landene kan slå sig sammen, når de forhandler med leverandører og indgår internationale aftaler. Planen skal hjælpe med at sikre energiforsyninger til alle - og til konkurrencedygtige priser.

En fælles platform vil også hjælpe med at skabe et stærkt samarbejde med de vigtigste naboer. Internationalt samarbejde er en nødvendighed med de fælles udfordringer, som EU og de fleste andre lande står over for - f.eks. klimaforandringer.

Forslaget indgår i EU's plan Energi 2020 English , som går ud på at sænke forbruget, øge energieffektiviteten, sikre forsyningerne, forebygge energimangel og understøtte den økonomiske vækst.

Forsyningerne skal blandt andet sikres ved at:

  • øge indsigten - EU-landene skal udveksle oplysninger om deres internationale energiaftaler
  • hjælpe med at koordinere samarbejdet med partnerlandene og udstikke en fælles kurs i internationale organisationer
  • udvikle et omfattende energisamarbejde med vigtige partnerlande.

Samarbejde med partnerlande

En større markedsindsigt og mere bæredygtige energipolitikker vil stimulere investeringerne og gøre markederne mindre følsomme over for udbudschok. På den måde bør vi kunne undgå forstyrrelser som dem, der ramte Østeuropa i 2009.

Blandt EU's prioriteter er en aftale med Aserbajdsjan og Turkmenistan om den transkaspiske gasledning og et nyt partnerskab om vedvarende energiprojekter med landene i det sydlige Middelhavsområde.

Der skal også lægges mere vægt på at forbedre udviklingslandenes adgang til bæredygtig energi.

Hvad nu?

Strategien vil blive gennemført i de næste par år, og EU-landene ventes at begynde at bruge det nye system til udveksling af oplysninger om energiaftaler i 2012.

Mere om EU's internationale energipolitik English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links