Sti

Intelligent energi for en bæredygtig fremtid - 11/04/2011

I ugen for bæredygtig energi 2011 opfordres borgere, virksomheder og myndigheder til at komme med idéer til at mindske energiforbruget i Europa.

Vedvarende energi fra sol, vind, vand og biomasse tegner sig kun for lidt over 10 % af vores energiforbrug. I 2005 indførte EU en uge for bæredygtig energi, der skal sætte skub i udviklingen og vise, at vi alle kan gøre vores til at skrue ned for energiforbruget.

Fra den 11. til den 15. april vil der i 43 europæiske lande blive afholdt næsten 600 arrangementer, der forventes at tiltrække op mod 30 000 deltagere. I år stilles der skarpt på energieffektivitet og vedvarende energi.

I Helsingør giver Husets web f.eks. adgang til en energiberegner på nettet, som viser, hvordan man kan spare på varmeregningen, og i Gråsten inviterer ProjectZero børnehavebørn til et teaterstykke og efterfølgende workshops om energi.

I svenske Örebro kan man få gode energiråd på en sjov vandretur med indbygget energiquiz. Vinderne får energirigtige præmier med hjem.

I Paris afholder man en "grøn aperitif", hvor arrangørerne inviterer til debat om, hvordan iværksættere kan være med til at gøre økonomien lidt grønnere.

Det største europæiske forum for bæredygtig energi finder man i Bruxelles. Her mødes politiske beslutningstagere med erhvervs- og videnskabsfolk på en række konferencer og udstillinger. De vil bl.a. drøfte temaer som, hvordan man kan gøre bygninger mere energivenlige og den europæiske industri mindre forurenende.

De bedste og mest nyskabende projekter hædres med en pris i Bruxelles. Seks af dem modtager EU's bæredygtige energipris, der uddeles af EU-Kommissionen. Blandt vinderne i 2010 var et program fra Budapest, som har gjort det muligt at sænke skolernes energiforbrug med hele 40 %.

Alle disse projekter og arrangementer hjælper EU med at nå sine mål for 2020, nemlig at mindske drivhusgasudslippet med 20 %, skaffe 20 % af vores energiforbrug fra vedvarende kilder og at mindske vores energiforbrug med 20 %.

Find arrangementer tæt på dig English

Ugen for bæredygtig energi i Bruxelles English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links