Sti

Vedvarende energi til Europa - 22/03/2010

I anledning af den europæiske uge for vedvarende energi i 2010 fremlægger den nye EU-kommissær sin strategi for at gøre EU mindre afhængigt af fossile brændstoffer.

Kommissær Günther Oettinger har gjort det til en prioritet at fremme energieffektiviteten og vedvarende energikilder. Han vil fremlægge sin strategi ved åbningen af ugen for vedvarende energi.

Denne årligt tilbagevendende begivenhed er højdepunktet for kampagnen "Vedvarende energi til Europa", som skal fremme produktion og forbrug af vedvarende energikilder blandt borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Ugen for vedvarende energi er det største europæiske forum, der beskæftiger sig med udviklingen af vedvarende energi. Her kan alle markedsdeltagere mødes for at lære om nye initiativer, og samtidig stimuleres investeringerne i ren teknologi.

Kommissionens forslag giver et frisk pust til de debatter og konferencer, der skal holdes i Bruxelles fra den 22. til den 26. marts. I hele Europa vil der blive afholdt 267 "energidage" med utallige aktiviteter. I Nicosia kan unge mennesker f.eks. deltage i en tegne- og plakatkonkurrence om emnet. Og i Barcelona opfører et teaterselskab et stykke, der lærer børn, hvor vigtigt det er at mindske energiforbruget.

I år er der fokus på bytransport og udvikling af "intelligente net", dvs. elektricitetsnet, der bruger den seneste nye teknologi til at mindske konsekvenserne for miljøet.

Ugens andet højdepunkt er uddelingen af EU's vedvarende energipriser English, som gives til de mest ambitiøse og innovative energiprojekter.

Vedvarende energi står centralt i både EU's langsigtede økonomiske strategi og indsatsen mod klimaforandringer. EU har sat sig tre mål frem til 2020: drivhusgasserne skal mindskes med 20 %, energieffektiviteten skal øges med 20 %, og den vedvarende energi skal udgøre 20 % af vores energiforbrug.

Den europæiske uge for vedvarende energi English

Kampagnen Vedvarende energi til Europa

EU's indsats mod klimaforandringer

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links

  • EUROPA
  • EU's presserumDeutschEnglishfrançais
  • EU NewsDeutschEnglishfrançais