Sti

Fremtidens energi - 04/02/2009

Solvarme paneler ved siden af en vej

Byer over hele EU åbner ny front i kampen mod klimaændringer og lover større nedskæringer i udslippene.

Ved en ceremoni i Bruxelles den 10. februar vil næsten 300 byer love at gå videre end EU's mål om 20 % reduktion af CO2-udslippene senest i 2020. Det er bl.a. store byer som Bielsko-Biała, Budapest, Hamborg, Lissabon, Madrid, Riga og Zagreb.

Borgmesteraftalen English bliver præsenteret under den årlige europæiske konference om bæredygtig energi, hvor der bliver fremlagt nye tendenser inden for teknologi med lavt CO2-forbrug og vedvarende energi. Konferencen er den største begivenhed i 52 europæiske byer under den europæiske uge for bæredygtig energi English (9.-13. februar). Den byder også på priser til de mest nyskabende projekter.

Nogle byer er allerede godt på vej til at nå målet på 20 %. En af de mest aktive er Heidelberg i Tyskland, som har oprettet et agentur, der skal rådgive borgerne om, hvordan de sparer energi. "I de seneste 10 år har vi reduceret CO2-udslippet fra de offentlige bygninger med næsten 40 %", siger Heidelbergs borgmester, Eckart Würzner.

Konferencen i Bruxelles kommer kun to måneder, efter EU's ledere gav grønt lys for en omfattende pakke med initiativer til at mindske EU's bidrag til klimaændringer. Planen, som er den største reform af EU's energipolitik nogensinde, skal gøre EU til global foregangsmand for fornyelig energi og CO2-fattig teknologi og vil hjælpe med at beskytte økonomien mod stigende energipriser og usikre forsyninger.

I 2008 steg energipriserne i EU med 15 % i gennemsnit, hvilket delvis skyldes stigende efterspørgsel fra bl.a. Kina og Indien. Over 50 % af EU's energi kommer udefra – og andelen er stigende. Meget af energibehovet bliver dækket af Rusland, hvis tvister med transitlandene har forstyrret forsyningerne i de seneste år. De blev sidst afbrudt i januar og først genoptaget næsten to uger efter.

Bæredygtig energi til Europa DeutschEnglishespañolfrançaisitalianopolski .

Klimaindsats – energi til en verden i forandring

Energistyring English .

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links