Sti

Blind mand med hvid stok © EU

EU belønner spanske Avila for bedre handicapadgang.

Avila, som er berømt for sine middelaldermure og mange kirker, modtog EU's første Access City Award for sin indsats for at blive mere handicapvenlig.

Den årlige pris er en del af EU's strategi for handicappedes rettigheder og bedre adgangsforhold i alle EU-landene. Prisen blev indstiftet for at skabe mere opmærksomhed om de problemer, som de handicappede oplever i byerne, og samtidig give et skulderklap til de byer, der har gjort det lettere for de handicappede at komme omkring.

Avila, der ligger vest for Madrid, fik prisen for sit arbejde med at skabe bedre adgang til offentlige bygninger. Byplanlægningen har stået på siden 2002 i samarbejde med handicap- og ældreorganisationer. Byen har også givet den private sektor incitamenter til at bevæge sig i samme retning og har sørget for bedre handicapadgang til turistattraktioner og arbejdspladser.

Ud over de spanske byer Avila og Barcelona var også Køln i Tyskland og den finske by Turku (Åbo) med i finalen. De var udvalgt blandt de 66 europæiske byer, der deltog i konkurrencen.

Prisen blev overrakt i Bruxelles som led i den europæiske handicapdag, der blev markeret med en todages konference, som sluttede den 3. december.

Blandt de emner, der blev taget op, var gensidig anerkendelse af nationale handicapkort, mulighed for at studere og arbejde i udlandet, sociale sikringsordninger samt adgang til fritids- og kulturaktiviteter.

Bedre adgang for handicappede er en hjørnesten i den europæiske handicapstrategi for 2010-2020, der blev vedtaget i november 2010.

Blandt forslagene i strategien er bedre handicapadgang til bygninger, transport og andre tjenester samt informations- og kommunikationsteknologi.

I EU lever omkring 80 millioner mennesker med mere eller mindre alvorlige handicap. De fysiske hindringer, de løber ind i, f.eks. at få adgang til en skole eller en arbejdsplads, gør dem sårbare for social udstødelse. Færre handicappede får job eller en god uddannelse. Derfor er 70 % flere af dem ramt af fattigdom.

Mere om handicappolitikken

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links