Sti

Ung kvinde med blyant læser jobannoncer i avis ©EU

Er EU's virksomheder ordentligt klædt på til at klare den globale konkurrence og den seneste recession? Den europæiske virksomhedsundersøgelse fra 2009 giver et fingerpeg.

Eurofound English , som er et EU-forskningsagentur i Dublin, har undersøgt forholdene for 27 000 offentligt og privat ansatte i de 27 EU-lande samt Kroatien, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

De endelige resultater kommer først til marts. Men de først tegn viser, at mange virksomheder benytter en fleksibel ansættelses-, løn- og arbejdspolitik. Det gør det lettere for dem at reagere på ændringer i erhvervsklimaet. Fleksibilitet på arbejdsmarkedet er hjørnestenen i EU's strategi for at gøre økonomien mere dynamisk og konkurrencedygtig.

To ud af tre virksomheder bruger freelancere, vikarer eller andre former for midlertidig hjælp, og mere end halvdelen har mindst én ansat på tidsbegrænset kontrakt.

Deltidsarbejde er også blevet mere udbredt. To tredjedele af de adspurgte virksomheder giver mulighed for at arbejde på deltid, men man ser stadig sjældent deltidsansatte i meget specialiserede job.

Lidt over en tredjedel af alle arbejdspladser tilbyder resultatløn, mens kun 14 % af private virksomheder har overskudsdeling.

Fleksibiliteten er gensidig. Omkring 56 % af virksomhederne i EU giver nu medarbejderne mulighed for at tilpasse arbejdstiden til deres eget behov. For fem år siden var tallet 48 %.

Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2009, da recessionen var begyndt at slå igennem på arbejdsmarkedet. Arbejdsgiverne meldte om en tilspidset situation i flere lande.

Europæisk virksomhedsundersøgelse 2009 – resultatoversigt English

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links