Sti

Jobmesser viser fordelene ved at arbejde i andre EU-lande.

Virksomhederne i EU har længe klaget over, at europæerne ikke er villige til at flytte for at få et bedre job. Har krisen ændret holdningen blandt lønmodtagerne? Årets jobdag – EU’s årlige runde af jobmesser for at gøre arbejdsstyrken mere bevægelig – vil give syn for sagn.

Mere end 200 europæiske byer afholder i de kommende uger deres egne jobdage. Jobmesserne, der organiseres med hjælp fra den europæiske arbejdsformidling EURES, skal skabe interesse for fordelene ved at arbejde i et andet EU-land.

Sidste år mødte op mod 150 000 ledige op til jobdagene, og det lykkedes for nogle af dem at få en jobsamtale på stedet. Man regner med endnu større deltagelse i år på grund af den stigende arbejdsløshed.

EU-borgere har ret til at arbejde i et andet EU-land (der er dog stadig visse restriktioner for de nye lande), men kun ret få benytter sig af deres rettigheder. På trods af de uendelige muligheder på det åbne arbejdsmarked vælger europæerne i det store og hele at holde sig inden for et enkelt lands grænser – normalt deres eget.

Hvis folk var mere bevægelige, ville arbejdsløsheden falde og produktiviteten stige, og økonomien ville få et hårdt tiltrængt skub. EU’s genopretningsplan peger på en mere mobil og fleksibel arbejdsstyrke som en topprioritet.

Omkring 5 millioner europæere – ca. 2,2 % af arbejdsstyrken – bor i et andet EU-land end deres eget, viser den seneste undersøgelse. Tallet er en smule højere end for nogle få år siden, men stiger ikke så hurtigt som for borgere fra lande uden for EU, der nu udgør 3,8 % af arbejdsstyrken.

Når man spørger europæerne, hvorfor de ikke er interesseret i at flytte, peger de på deres familieliv eller, hvor svært det er at lære et nyt sprog og tilpasse sig en ny kultur. De er også bekymrede for adgangen til sociale ydelser og mulighederne for at få deres kvalifikationer anerkendt i andre lande.

EU har taget skridt til at gøre jobmarkederne mere åbne og beskytte folks rettigheder, når de flytter til et andet EU-land. Der er dog stadig mange juridiske hindringer for arbejdskraftens bevægelighed, selv om vi nu har et integreret arbejdsmarked.

Leve- og arbejdsvilkår i EU-landene

Jobdag i Bruxelles

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links