Sti

Afmatningen kan ramme kvinder hårdere end mænd, siger EU-rapport. Løngabet risikerer at vokse på det europæiske arbejdsmarked.

Selv i gode tider er arbejdsløshed og fattigdom mere udtalt blandt kvinder end mænd. En af grundene er, at mange kvinder – omkring en tredjedel – arbejder deltid eller i midlertidige job. Det giver mindre tryghed i ansættelsen. Der er også færre kvinder i ansvarsfulde job end mænd – og dermed flere i job, der giver mindre i lønningsposen.

"Den økonomiske afmatning rammer formentlig kvinder hårdere end mænd, fordi kvinder generelt har mere usikre job", siger rapporten.

Den 15.-16. juni var Kommissionen vært for en konference English om, hvordan krisen påvirker kvinder.

EU har gjort meget for kvinder i de seneste årtier. Man har bl.a. vedtaget lovgivning om ligestilling og forsøgt at styrke kvinders rolle i arbejdslivet. Men forskelsbehandling er stadig et problem på arbejdspladsen.

Kvinder bærer desuden stadig en større del af ansvaret for børnene end mænd. Som mødre må de ofte gå ned i arbejdstid. EU har foreslået lovændringer, der skal gøre det lettere for forældre at forene arbejde og familieliv.

Siden april 2008 er der forsvundet over 4 millioner arbejdspladser i EU. I starten gik det især ud over de mere mandsdominerede brancher som finans, bygge og anlæg og fremstillingsvirksomhed. Men arbejdsløsheden har nu også spredt sig til resten af økonomien.

Servicesektoren, som beskæftiger to tredjedele af arbejdsstyrken i EU, har også spændt livremmen ind. Omkring halvdelen af de ansatte i servicesektoren er kvinder – og i detailhandelen er det næsten 60 %. I Tyskland frygter tusinder af kvinder for deres levebrød, efter Arcandor, der ejer den store varehuskæde Karstadt, er gået i betalingsstandsning.

Som det ser ud nu, har afmatningen ændret ved en næsten historisk ulighed: Der er nu for første gang flere mandlige end kvindelige arbejdsløse i EU. Forskellen er dog forsvindende lille. I april 2009 var arbejdsløsheden blandt kvinder på 8,5 %, mens den for mænd var på 8,6 %. I de lande, der bruger euroen, er der stadig flere arbejdsløse kvinder end mænd, nemlig 9,4 % i forhold til 8,9 %.

EU's rapport sætter også fokus på løngabet. Kvinder i EU får i gennemsnit 17,4 % mindre end mænd i timeløn. Alligevel arbejder flere og flere kvinder, og 59 % af alle nye universitetsuddannede er kvinder.

 

Mere om ligestilling i EU

Kampagne om løngabet

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links