Sti

Antallet af arbejdsløse er på vej mod ny rekord i efterkrigstiden. EU indkalder til særligt topmøde om beskæftigelse.

Topmødet blev indkaldt, fordi man var bekymret over de menneskelige omkostninger ved recessionen i EU. Mere end 600 000 mennesker i EU mistede deres job i marts, og flere lande har været udsat for sociale protester i de seneste måneder.

"EU bliver nødt til at sætte beskæftigelsen øverst på dagsordenen", udtaler kommissionsformand José Manuel Barroso efter dagens forhandlinger i Prag. Han opfordrer til flere initiativer for at dæmme op for det stigende antal ledige.

Beskæftigelseskommissær Vladimir Špidla betoner, at EU skal bruge alle midler for at dæmpe recessionens konsekvenser for de ansatte. For eksempel kan både EU's Socialfond DeutschEnglishfrançais og EU's Globaliseringsfond bruges til at hjælpe folk, som er ramt af krisen.

Virksomhederne opfordres til at overveje at nedsætte arbejdstiden i stedet for bare at fyre medarbejdere. Medarbejderne kan bruge den ekstra tid til at udvikle nye færdigheder. Flere virksomheder bruger allerede denne metode – især i Tyskland.

Virksomhederne bør også ansætte flere lærlinge og elever, så de unge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder især dem, der lige er blevet studenter, eller som kommer fra en højere læreanstalt. Arbejdsløsheden blandt europæere under 25 ligger allerede over 17 % – det er dobbelt så højt som gennemsnittet for alle aldersgrupper – og ventes at nå over 30 % i visse EU-lande. Uddannelsesordninger bør fokusere på de mest efterspurgte færdigheder.

Hvis der gives mere hjælp til nystartede virksomheder, kan det også hjælpe unge og arbejdsløse med at blive produktive.

Den tjekkiske regering, som i øjeblikket har det roterende EU-formandskab, var vært for mødet i Prag. De to kommende formandslande – Sverige og Spanien – deltog også. Der var også repræsentanter for arbejdsgiverne og fagforeningerne. Kommissionen sørger for, at de vigtigste budskaber češtinaEnglishfrançais bliver taget op på topmødet mellem EU's ledere i juni.

I takt med at økonomien er skrumpet, er ledigheden i de 27 EU-lande steget til 8,3 % i marts. I februar var tallet 8,1 %. 20 millioner mennesker står nu uden arbejde – 4 millioner mere end for et år siden. I euroområdet steg ledigheden fra 8,9 % til 8,7 %.

Krisen har nok ikke toppet endnu. I euroområdet ventes arbejdsløsheden at stige til 11,5 % inden udgangen af 2010 – det er det højeste niveau siden anden verdenskrig.

"Vi kan ikke forhindre krisen i at øge arbejdsløsheden", siger kommissionsformanden. "Men hvis vi griber ind nu, kan vi mindske antallet af tabte job og hjælpe millioner af mennesker med at finde nye og bedre job."

 

Læs mere om, hvordan EU håndterer krisens sociale aspekter

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links