Sti

Journalistkonkurrence mod uretfærdighed - 06/02/2009

Banner for kampagnen mod forskelsbehandling uden for Kommissionens hovedsæde

Dansk og fransk journalist deler førsteprisen i 2008-udgaven af EU's konkurrence "Brug forskellene. Stop diskriminationen".

At komme ud af skabet i fodboldens machoverden, at blive muslim og dermed fremmed i sit eget land, at udfordre statistikker og klichéer for at gøre karriere, uanset hvor man kommer fra. Forskelsbehandling kan antage mange former og afføder utallige kommentarer i pressen. Der var 545 artikler med i årets konkurrence, og førsteprisen går til to journalister: franske Pascale Krémer for hendes artikel om "Homofobi inden for fodbold: Chooz's erfaringer" (Le Monde) og danske Ole Hall for "Danske muslimer udsat for chikane" (Morgenavisen Jyllands-Posten).

De portugisiske journalister Christiana Martins og Marisa Antunes modtager tredjeprisen for "Den racismeresistente elite" (Expresso). Den græske journalist Mika Kontourousi modtager en særpris for sin artikel "Yuzyan overskrider sin stammes normer" (Eleftheros Tipos). Den skildrer en romakvinde, som prøver at bryde med den rolle, hun har i stamme og samfund.

Journalistkonkurrencen er en af hjørnestenene i kampagnen "Brug forskellene. Stop diskriminationen", der blev lanceret i 2003 med finansiering fra EU's Progressprogram. Den tildeles journalister i den trykte presse og online, der får læserne til at interessere sig for fordomme, udstødelse og forskelsbehandling, som mennesker stadig alt for ofte udsættes for på grund af herkomst, tro, alder, køn, handicap eller seksualitet.

I konkurrencen for 2007 var prisvinderen den portugisiske journalist Maria Do Céu Neves. For at skrive sin artikel "Portugal medvirker til ny slags slaveri i Europa" (Diário de Noticias) fristede hun i tre uger skæbnen sammen portugisiske løsarbejdere, der arbejdede med tomater i hollandske drivhuse.

Hendes erfaringer viser, at menneskers samvittighed kan udvikle sig hurtigere end loven. Selv om hendes arbejde har fået stor opmærksomhed i Portugal, også på tv, har det endnu ikke fået de lovgivningsmæssige virkninger, hun havde håbet på - for eksempel, at vandrende arbejdstagere skal kunne skrive under på en kontrakt på deres eget sprog. Maria håber dog på, at hun har kunnet advare mulige udvandrere om risikoen for at blive udnyttet.

Bekæmpelse af forskelsbehandling

Vælg høj kontrast Normal skriftstørrelse Forstør skrift med 200 procent send til en ven udskriv siden

 

Fandt du det, du søgte?

Ja Nej

Hvad ledte du efter?

Har du forslag til forbedringer?

Nyttige links